Et meget vigtigt valg venter<br>…

Et meget vigtigt valg venter

17. november 2017 - kl. 0:19 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Jytte Schaltz:

Fra den 20. november og frem til den 4. december er der ca. 20.000 borgere i Frederikshavn Kommune, der kan være med til at beslutte, hvem der skal sidde i det kommende Ældreråd.

Et Ældreråd som byråd og politiske udvalg har pligt til at høre i alle de sager, der vedrører ældre, før beslutningerne træffes.

Ældrerådet er og skal være uafhængigt.

Medlemmerne af rådet skal ALENE vurdere sagerne ud fra de ældres ønsker og behov. De har pligt til at holde sig for øje, at de skal være uafhængige af partipolitiske, religiøse og organisatoriske interesser – det er meget vigtigt at holde fast i denne uafhængighed. For uden at fastholde denne uafhængighed kan fokus meget hurtigt blive flyttet fra, om det udelukkende er de ældres ve og vel, det omhandler, eller der ligger andre interesser bag de holdninger, den enkelt bidrager med.

På den baggrund er det svært at se, hvordan personer, der stiller op til byrådet og Ældrerådet på en og samme tid kan holde fokus i Ældrerådet på, hvad der tjener 60+érne bedst og i den forbindelse være med til afgive høringssvar i konkrete sager for efterfølgende, i værste fald, at være inhabil i et fagudvalg/byråd, når sagen efterfølgende skal behandles her.

For at fastholde uafhængigheden kunne det måske være en ide, at der fra politisk hold, blev fastslået, at det ikke kan forenes at stille op til både Byråd og Ældreråd – men den enkelte må foretage et valg om, hvor han eller hun har lyst til at bruge sine kræfter.

Håber, at der i de kommende 4 år bliver fundet en politisk løsning så vigtigheden af uafhængighed af partipolitiske, religiøse og organisatoriske interesser bliver yderligere skærpet.

Dette blot holdning og mening efter 8 spændende år i det nuværende Ældreråd.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et meget vigtigt valg venter
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger