Psykiatrien skal have en økonomisk indsprøjtning

Psykiatrien skal have en økonomisk indsprøjtning

12. november 2017 - kl. 15:17 - af

Vi kender alle en, som er psykisk sårbar eller har en psykisk lidelse, i familien eller i bekendtskabskredsen eller bare en, som vi kender til. Vi ved også alle, at det at have en sindslidelse, ikke er en top-ti sygdom.

Mange gange undviger vi den sindslidende. Det kan vi ikke være bekendt, for mig er det hjerteblod, at alle der kommer i berøring med sundhedssystemet er ligestillede, og en psykisk lidelse er ikke anderledes end en brækket arm eller et dårligt hjerte.

Vi ved sikkert også godt, at psykiatrien er blevet udsultet i mange år, masser af sengepladser er blevet nedlagt, det skal vi ikke i sig selv begræde. Det vi ikke kan være tilfreds med er, at der ikke er personale nok.

I 2018 skal der forhandles penge til psykiatriområdet for en fireårig periode, og jeg har kæmpet for at beholde både vores sengeafsnit N7 og ambulatorium, som begge faktisk var lukningstruet efter indstilling fra forvaltningen.

Et stort stykke arbejde af udvalget medførte, at det blev pillet af bordet. Et tættere samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger er absolut vigtigt. Derfor vil jeg arbejde for at det bliver et vigtigt punkt i de kommende sundhedsaftaler med kommune og praksis-sektoren. Får jeg et mandat af dig som vælger, vil jeg presse på, alt det jeg kan for bedre forhold indenfor psykiatrien.

Jørgen Rørbæk Henriksen, regionrådsmedlem

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Psykiatrien skal have en økonomisk indsprøjtning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger