
Fleksible åbningstider også i landsbyerne
8. november 2017 - kl. 16:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Christina Lykke (SF) udtalte tirsdag aften på Frederikshavns bibliotek, at hun vil landsbyerne/distrikterne. Mon hun er klar over, at fra 1.april 2018 lukker børnehaverne kl. 16.30 i landsbyerne. Hvordan kan forældre, der har børn i børnehaverne og har ”lang køretid”, nå at hente børn inden kl. 16.30?
Hvad er der så tilbage i landsbyerne, hvis “i værste fald” forældrene er nød til at flytte børnene til en børnehave i de større byer, hvor der er længere åbent?
Jeg holder fast ved at bosætning og erhverv er aktuelt både i byerne og oplandet, der skal være fleksible åbningstider i institutionerne/dagtilbud så familie og arbejdsliv kan kombineres. Der er mangel på arbejdskraft nu og i fremtiden. Der for skal vi skabe de rammer, som lever op til familiernes arbejdsliv/ karriere og fritidsliv.
Helle Madsen, Byrådsmedlem (V)
En kommentar til “Fleksible åbningstider også i landsbyerne” under annoncerne.
Stemte Venstre ikke selv for denne forringelse?
Efter besparelserne i budget 2011, ønskede man politisk at reducere daginstitutionernes åbningstid.
I forbindelse med overgangen til en “indekseret tildelingsmodel” blev tildelingen til udvidet åbningstid lagt ind i dagtilbudsområdernes generelle tildelingsindeks pr. plads. Det betyder at distriktet ikke får midler til at opretholde en udvidet åbningstid.
Man har i distrikt syd valgt at prioritere, trods besparelsen, at beholde den udvidet åbningstid(eftermiddag). Dette er desværre ikke længere muligt, da området gang på gang er blevet udsat for besparelser.
Så Kære Helle, Hvis du ønsker et dagtilbud der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på fleksibel arbejdskraft, så koster det – og det er her du, og dine kolleger i byrådet, kommer ind i billedet.
– Flere penge til 0-6 års området.