Læserbrev: Hvornår er vores børn interessante?

Læserbrev: Hvornår er vores børn interessante?

7. november 2017 - kl. 14:24 - af

Når man kigger på kommunalvalgets hotte emner lige nu, forundre det mig, at man fra politisk side først får øjnene op, for at børnene eksisterer, når de starter i skole. Man fremturer med vidtløftige ideer om en tilbagetrækning af rullende skolestart, en bedre folkeskole – alt var bedre i gamle dage.

Det undrer mig, at man ikke for længe siden har erkendt, hvad årevis af forskning har vist – børn lærer fra de slår øjnene op, og særligt i de tidlige år, er de som små magneter, når det kommer til indlæring. Både dansk og international forskning viser, at socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer tidligt i livet påvirker senere læring i skolen – Så hvorfor er det, at man ikke politisk er mere optaget af denne del af livet.

Grundlæggende bør man anskue Dagpleje, Daginstitutioner og Skole for ligeværdige – ikke som storebror og lillebror. De børn der nu går i dagpleje, er flere steder udfordret af en politisk besluttet økonomisk ramme, der først og fremmest forholder sig, til evnen til at udnytte tomme pladser i distriktet, og ikke de trygge rammer, som er en af dagplejens fornemste opgaver. Gæstepleje er nødvendig, for at dagplejeren kan afvikle ferie og få mulighed for at efteruddanne sig. Det er en del af dagplejerens job, at forberede børnene på, at skulle i gæstepleje. Men hvilke rammer tilbyder Frederikshavn Kommune dagplejerne, at udrette dette i. Vi tager det som en selvfølge, at vores børn bliver passet hos en kendt voksen, når de som helt små skal i gæstepleje – Det er desværre ikke altid tilfældet. I Dagtilbudsdistrikt Syd er man særligt udfordret på geografien, da det er et distrikt, hvor der er langt mellem Dagplejere, Daginstitutioner og Skole. Hvis man som politiker har en ambition om, at man vil tilbyde det samme høje serviceniveau i hele kommunen – er det ikke muligt med samme ressourcer, det vil sige en fordelingsnøgle der ikke tager højde for geografi og demografi.

Jeg mener, at der ikke kun er behov for at sige nej til besparelser på området, der er også behov for at tilføre midler, så vi sammen kan skabe rammerne, for en tryg og læringsrig opvækst i Frederikshavn Kommune.

Så politikere – Hvis I vil være med til at skabe en bedre folkeskole, skal I åbne øjnene for de allermindste borgere i kommunen.

Peter Christensen
Forældre og bestyrelsesformand
Distriktsbestyrelsen i Dagtilbudsdistrikt Syd.

Inspiration til dette læserbrev, er blandt andet hentet på www.videnomlaesning.dk/media/2024/videnspublikation_boerns-tidlige-udvikling-og-laering.pdf

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Hvornår er vores børn interessante?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER