Håndbold: Klar hjemmesejr til Sæby HK i 2. division

Håndbold: Klar hjemmesejr til Sæby HK i 2. division

7. november 2017 - kl. 12:12 - af

For anden weekend i træk blev det til en klar hjemmesejr til Sæby HK’s 2.divisions kvinder i håndbold, og som i sidste weekend blev sejren sikret på et solidt og velfungerende forsvar.

Det var dog først efter at forsvaret ved stillingen 6-7 midt i 1.halvleg, blev lagt om til en mere offensiv variant, at gæsterne fra Viborg kom på hælene. Lotte Bonde kom ved den anledning i mål og spillede en hovedrolle med mange fine redninger.

Det gode forsvarsspil gav også mange contra muligheder, som Sæby udnyttede til at bringe sig foran til 13-9.

Efter pausen havde begge hold lidt vanskeligt ved at få gang i scoringerne. Søndermarken valgte at spille et mere offensivt forsvarsspil, hvilket gav hjemmeholdet en del problemer med at finde rytmen.

Vigtige mål fra distancen af Mette Kjærsgaard og fra højre fløj af Josephine Jessen, hjalp Sæby til at holde god afstand til Søndermarken, der reelt aldrig var tæt på at få point med hjem. Det nærmeste var ved 20-17 med godt 6 minutter tilbage. Men det koncentrerede forsvarsspil tog helt modet fra gæsterne.

”Holdet viste flot moral i dag. Vi kom godt tilbage efter at være kommet bagud 6-7, selvom vi havde ført 6-3”, mente Sæby HK’s træner Morten Arvidsson.

”Sejren var aldrig i fare, dertil var vores forsvar for solidt i dag. Men vi har virkelig meget at gå i gang med i det organiserede angrebsspil, som stadig er alt for hakkende”, sluttede Sæby HK træneren.

Med sejren rykkede Sæby HK op på 4. pladsen i en meget spændende og jævnbyrdig 2. division.

Håndbold. 2.division kvinder Sæby HK-Søndermarken 23-17 (13-9).

Målscorer for Sæby HK: Josephine Jessen 6, Mette Kjærsgaard 6, Simona Florra 4, Sabina Bruun 3, Lykke Frihauge 3, Pernille Bastian 1.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Håndbold: Klar hjemmesejr til Sæby HK i 2. division' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger