Hjemmestævne i Sæby Fritidscenter på søndag

Hjemmestævne i Sæby Fritidscenter på søndag

3. november 2017 - kl. 13:31 - af

I søndagens to divisionskampe er det Søndermarken fra Viborg, som er gæster. Søndermarken har været en fast del af toppen af 2.division i en lang årrække.

Forstadsklubben har haft en voksende ungdomsafdeling, ligesom de igennem årene har samlet mange tidligere ligaspillere fra Viborg HK og enkelte landsholdsspillere som f.eks. vendelboen Gitte Aaen.

Modstanderen denne dag er således et hold med stor rutine.

Morten Arvidsson fortæller: ”Vi har spillemæssigt udviklet os fint fra starten på sæsonen til nu. Forsvarsspillet er blevet mere og mere stabilt, ligesom vores contra er blevet mere sikker og konsekvent. Der mangler stadig en hel del i vores organiserede angrebsspil, men det er også det element af spillet, som det tager længst tid at udvikle.

Vi har været mange spillere til træning, så der er hver uge hård kamp om pladserne på holdet, hvilket er super godt for udviklingen over tid. Men det betyder også, at der er mange konstellationer, som skal lære hinanden at kende.

Det smitter også positivt af på 3.divisionsholdet, som også begynder at finde en bedre struktur. Det resulterede i sæsonens første sejr efter oprykningen i søndags. 3. division har også slidt med at få angrebsspillet til at fungere, da holdet her består af en helt ny konstellation af spillere i forhold til sidste sæson i serie 1. Desuden har mange spillere spillet lidt uvante pladser, men udfordringerne er blevet grebet godt og udviklingen er flot”.

Velkommen til et par spændende kampe, søndag den 5. november, hvor 2. divisions damerne spiller kl. 15.00 og 3. divisions damerne spiller kl. 16.20.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjemmestævne i Sæby Fritidscenter på søndag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger