“Sidder på et værtshus” opføres på Skovlyst

“Sidder på et værtshus” opføres på Skovlyst

18. oktober 2017 - kl. 8:27 - af

Oplev værtshuslivet på Café Gl. Strand og 18 af John Mogensens populære sange på Skovlyst den 1. til 5. november.

Da John Mogensen for første gang bragede ind på Dansktoppen i 1971 med “Der er noget galt i Danmark”, så var det rent faktisk starten på hans 3. karriere på toppen af den danske underholdningsbranche.

Historien om John er først og fremmest historien om den musikalske knægt fra drengekoret, der hen over tre årtier fyldte radio, pladespiller, jukeboks og lørdagsunderholdning med såvel flot arrangerede danske udgaver af store udenlandske pophits, men også med sine egne sange.

Men det er også historien om en skrøbelig kunstner, der kun kunne klarer presset ved hjælp af den alkohol, der til sidst tog livet af ham. Det er historien om værtshuse med helt almindelige danskere, der slås, skændes, griner og græder. Det er en historie, hvor der først og fremmest er fut i fejemøget.

Det er denne beretning, Det Damgaardske Teaterselskab præsenterer en lille flig af, når de den 1. til 5. november præsenterer forestillingen “MOGENSEN – Sidder på et værtshus” på Skovlyst i Sæby. Det er en ny bearbejdning af Erik Thygesens “En nat med John Mogensen” fra 1984, der indeholder 18 af de mest elskede sange fra Johns solokarrierer såvel som tiden med Blue Boys og Four Jacks, samt en skildring af miljøet på de små værtshuse, hvor John tilbragte så meget af sin tid. I forestillingen henlagt til Café Gl. Strand – Sidder på et værtshus, tæt ved Gl. Strand. Forestillingen består af en række komiske og tragikomiske optrin med masser af facts fra Johns karrierer. Det er en lang – men bestemt ikke kedelig – søndag, hvor man møder de typer, som John Mogensen selv mødte i sit omfattende værtshusliv. Alt sammen med John placeret på sin stamplads ved baren.

Fremover vil Det Damgaardske Teaterselskab blive en integreret del af Sæby Scenen og livet på Skovlyst, og hele holdet glæder sig til at optræde i traditionsrige lokaler. Man kan læse mere på Teaterselskabets hjemmeside på www.ddt.actor, hvor man også kan købe billetter.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER