Fra Østervrå til verdens store arenaer

Fra Østervrå til verdens store arenaer

14. oktober 2017 - kl. 0:34 - af

Hun sidder i DBUs Kvindekommission og har rejst med flere ungdomslandshold indenfor kvindefodbold. Han er tilknyttet Team Danmark, og er læge for herrelandsholdet i fodbold, men har også virket som sådan for andre sportsteams. Hør dem fortæller om deres opleveler, onsdag 18. oktober i Østervrå Kulturhus.

Diana Andersen og Thøger Krogh Persson er begge født og opvokset i Østervrå. I efterårsferien kan du høre dem fortæller under titlen ”Fra Østervrå til verdens store arenaer”, om deres mange spændende oplevelser indenfor sportens verden.

Både Diana og Thøger har været aktive på ØVIs fodboldstadion inden de som voksne søgte ud og fandt deres ståsteder. Det er for dem begge blevet indenfor sportens verden.

Diana har i forskellige roller som holdleder rejst med flere af Danmarks dygtige ungdomslandshold indenfor kvindefodbold. Hun er næstformand i bestyrelsen for DBU København og sidder desuden i DBUs Kvindekommission. Til daglig slår hun sine folder som uddannelsesleder på Roskilde Katedralskole.

Thøger er ansat i Team Danmark og arbejder som reumatolog på Silkeborg Sygehus. Han har som læge haft tilknytning til kvindefodboldlandsholdet og andre sportsteams – i dag er han læge for herrefodboldlandsholdet.

Det har bragt dem rundt til mange af de store kendte sportsarenaer i hele verden, de har mødt spændende mennesker og haft store sportslige oplevelser. Diana vil komme ind på ”spillet uden for de store arenaer” i forbindelse med hendes politisk og planlægningsmæssige arbejde med bl.a. landskampe og internationale kampe. Thøger kommer, blandet meget andet, helt sikkert til at tale om sine oplevelser ved OL i Rio.

Under alle omstændigheder, så kommer vi tilhører sikker til at mærke suset fra elitesportens verden.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra Østervrå til verdens store arenaer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER