
Sæby HK spiller i Fritidscentret på søndag
7. oktober 2017 - kl. 9:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Så er vi kommet til det første hjemmestævne for både 2. og 3. divisionsholdet, begge holdene har fået en knap så god start på sæsonen. 1. holdet har hentet 1 point hjemme mod Farsø og desværre et nederlag ned i Kristrup i søndags.
Holdet har fået et par nye spillere, som lige skal spilles ind på holdet, så det er klart det tager lidt tid, samtidigt er der også et par stykker, som døjer med lidt skader, så vi har ikke set holdets fulde potentiale endnu, men det er klart at forventningerne er lidt højere, og jeg havde håbet på en bedre start på sæsonen.
I dag kommer Holstebro på besøg, de endte sidste sæson på en 2. eller 3. plads i 2. division og er et stærkt ungt hold, så det bliver meget spændende at se, hvordan vi står til dem, men håber og tror vi får et sulten Sæby hold, som vil tage kampen op, og give alt hvad de har i sig.
3. division har desværre åbnet sæsonen med 2 nederlag. Vi har stillet med forskellige hold til begge kampe, men også her er håbet, at vi finder en fast stamme, så vi kan få noget kontinuitet, så vi også her kan begynde at se nogle resultater.
Vi har jo fået pladsen lige inden sæsonstart i 3. division, så det er klart der er nogle ting, som lige skal afstemmes, og nogle spillere som også skal lære hinanden bedre at kende inden det hele sidder i skabet.
I 3. division kommer Aabybro på besøg, de er nedrykkere fra sidste sæsons 2. division så det er klart det bliver en stor mundfuld, men jeg er sikker på 3. divisions holdet er klar til opgaven og give Aabybro kamp til stregen”.
Så kom endelig i hallen og støt pigerne på søndag, der er kun programmer til de første 40”, siger Sæby HK’s træner Kim Sørensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby HK spiller i Fritidscentret på søndag' til en bekendt