Vinterbaderne gør klar til sæsonen

Vinterbaderne gør klar til sæsonen

29. september 2017 - kl. 6:29 - af

Badesæsonen er slut, men i Lyngså og omegn begynder den igen i starten af oktober. Det er Lyngså Vinterbadeklub, der gør klar til sæsonen.

Vandet skal helst være koldt og allerhelst med lidt is i havet. Ingen skal være i tvivl om, de alle elsker, det kolde gys, selv om det kun varer omkring et lille minut. Herefter er det hurtigt op igen og få varmt tøj på. Til at styrke sig på er der altid en eller anden, der har en lille flaske gemt et eller andet sted, og så vanker der en lille en – og kun en – for alle skal kunne køre fra stranden igen.

Rødblå næser
De kalder sig Lyngså Vinterbaderklub, men andre navne som ”Vikingerne med de blå næser”,

”De rødblå næsers vinterbaderklub” og ”Det iskolde gys”, er andre navne der har været på tale.

Alle kan være med, og dem der allerede er der påstår, det er ualmindelig sundt, og kaffen smager dobbelt så godt, når man kommer hjem efter turen, i det iskolde vand.

Vinterbadernes hjemmebane er Lyngså strand ved den store parkeringsplads, og i flere år var det skikken, at badningen foregik hver søndag eftermiddag 16.00 i ”badesæsonen”. I de senere år, har de fremmødte bestemt fra gang til gang, hvornår næste badning skulle foregår, og det fungerer.

Til eventuelt interesserede kan vi oplyse, at kontingent er der ikke noget af, men en eller to gange om året finder man sammen og fester lidt, og det er de alle gode til.

Kontaktmand er Jan Hugo Larsen, der kan træffes på 98 46 91 29 dagligt efter 17.00.

Mailadressen hedder a10-auto@live.dk

Tekst og foto Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vinterbaderne gør klar til sæsonen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger