Little Italy i Sæby – vokser!<br>…

Little Italy i Sæby – vokser!

29. september 2017 - kl. 18:04 - af

“Og jo – den er go nok”… vi har et lille stykke Italien placeret lige midt i Sæby – og om 1 måneds tid er vi så heldige, at have lidt mere!

Det lille stykke Italien hedder “Basilico” og ligger “skjult” i Vestergade i Sæby… – men på trods af det lidt halvskjulte sted i vores lille by, har kunderne for længst fundet det – også dem udefra.

Fra 1. november skal man ikke lede helt så meget – Basilico flytter nemlig ind i nye og større lokaler, lige ud til torvet i Sæby – noget byen ser frem til og glæder sig over.

Basilico, er et ægte Italiensk pizzaria med stolte madtraditioner og indehaveren, italienske Francesco Prudente er lige så ægte og lige så stolt – og har for længst bevist med stor overbevisning, at han har værktøjet i orden – forståeligt nok, når der også er Michelin-erfaringer med i bagagen.

Med suplime evner i køkkenet, tiltrækker han alle som sætter pris på autentisk, hjemmelavet italiensk mad af høj kvalitet – lavet med ægte italienske råvarer – helt fra bunden og fra hjertet.

Og det er netop den høje kvalitet, smagen og kærligheden til italiensk mad…- der gør, at Basilico er et sted, du vælger, at komme tilbage til – det gælder også turister og vore nabobyer.

Vi kan i øvrigt tilføje, at FOF med stor succes, har overtalt Francesco til at starte et italiensk madlavnings- kursus op her i efteråret – tilmeldingerne er væltet ind.

Selvfølgelig er det hverken uden grund eller med overdrivelse, at denne lille perle i lille Sæby scorer 5 funklende stjerner hver eneste gang der har været besøgende.

Istedet for at forfatte flere ord – bringer vi her et lille udvalg af de flotte anmeldelser:

“Det er ikke hver dag at en Fuldblods italiener rykker ALT op med rødderne, sælger huset, og flytter til en lille “flække” som Sæby og starter den lille perle “Basilico” sammen med sin kone. Så endda med utrolig kvalitet. Der er både pizzaria og en lille restaurant. Hvadenten det er pizza til takeaway eller deres restaurantmad, så er der 2 ord som går igen : SMAG, KVALITET.

Frisk mozzarella på pizzaerne, ingen kedelig ostevalle. Frisk hjemmelavet pasta forberedt før åbningstid hver dag. Frisk basilikum, øko tomater, importeret parmaskinke, bresaola, calabrese osv. osv. Jeg kunne blive ved. LAD VÆRE med at bede om en hawaii, kylling, kebab/salatpizza eller andet tyrkisk inspireret. Det her er ægte italiensk, og det skal respekteres. Der er buffetaftener og det er ikke mad der står og bliver kedeligt i montrer. Det er frisk-lavet på bestilling. Det er superfint, og jeg føler at 179 kr er en smuk pris for det man får. Dessert er nemlig inkluderet. Man får simpelthen store “samplers” fra menuen. De ovenstående pics er taget fra buffet’ens udvalg. Virkelig imponerende mad til prisen. Pizzaer fra kr 69 og op, så vidt jeg husker. Alt sammen pengene værd”

“Man skulle ikke tro det – i Sæby af alle steder i verden! Men hold nu fast, det smager godt. FANTASTISK MAD! Intet mindre! Kan kun anbefale videre til alle, der får lyst til at besøge Sæby”

“Utrolig vellavet autentisk italiensk mad – lavet fra bunden af, det er man slet ikke i tvivl om. Vi kommer helt sikkert igen. Tak for en skøn aften”

“Denne lille italienske restaurant i Sæby skal du bare prøve. Den ser ikke ud af meget, men er en lille perle”. “Glem Italien – tag blot til Basilico i Sæby”

“Kort og godt den bedste italienske madoplevelse jeg har haft – og jeg har været i Italien en del gange”

“Lad dig ikke narre af den lidt billige facade – det eneste billige ved Basilico er regningen. Vi fik Basilico Buffet, hvilket ikke er en traditionel spis-til-du-revner buffet, men en stribe serveringer af autentisk italiensk mad af høj kvalitet. Et tapasbræt fyldt med lutter lækkerier, den hjemmelavede ravoli var rigtig god, og pizzabunden helt i særklasse. Vi havde blot en enkel nat i Sæby, men vælger nu at holde en uges ferie i byen – blandt andet for igen at kunne smage den gode mad i Basilico.

PS. Måske var vi blot heldige, men lokalet var nærmest fyldt med muntre og glade (lokale) gæster”

“Super gode autentiske italienske pizzaer, med gode friske italienske råvarer. Fås ikke bedre i Sæby og omegn” “Vi har fået den mest fantastiske italienske mad nord for Alperne. Lækker frisk bøffel mozarella og skinke til forret. Blev alt for mæt. Hovedretten var ‘kokkens valg’ og bestod af helt frisk pasta med gorgonzola og svampe. Mmmmmm. Så lækkert, intenst og meget veltillavet. Datteren fik ligeså fantastiske ravioli med ricotta og spinat dryppet med trøffelolie. Vi kan ikke rose maden nok”

“Fantastisk lille sted. . . . Med den bedste kvalitet fra Italien. Dejligt lille menu, som viser, at alt er lavet friske og direkte fra køkkenet. Sandsynligvis det bedste sted at spise i Sæby – et must”

“Great pizzas, just as good as in Sicily. Good Italian beer from Poretti. Genuine Italian guy who cooks, and Ital- ian radio. Makes you feel like you are in Italy. Can recommend the calabrese pizza”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Little Italy i Sæby - vokser!
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER