Stidsholt holder åbent hus til Efterskolernes dag

Stidsholt holder åbent hus til Efterskolernes dag

24. september 2017 - kl. 0:12 - af

Søndag d. 24. september slår Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole dørene op. Der er åbent hus fra 13.00 -17.00 for unge, der er interesserede i at vide mere om livet på efterskolen.

Her vil gæster blive mødt af glade elever, der vil give en rundvisning på deres skole, mens de fortæller om dagligdagen som efterskoleelev, undervisningen og om de linjer, de er tilknyttet. Efter rundturen afholder skolens ledelse informationsmøde om skolens værdier, undervisning, lejrskoler mm. Skolens lærere er klar til at afholde optagelsessamtaler. De plejer at have travlt. Køkkenet byder på en buffet af gode sager.

Rundt om på skolen er der forskellig aktiviteter, der gerne skulle vise lidt af, hvad vi laver på de forskellige linjer. I hallen trænes håndbold, badminton samt håndboldfitness. Det er muligt at møde skolens E-Sportslinje og få mere at vide om, hvordan der coaches i de to spil CS-Go og League of Legends, der primært fokuseres på. I fitnesslokalet vises dance og crossfit. Desuden demonstreres træning i skolens nye TRX-system. Trænere fra alle 6 linjer: Badminton, E-Sport, fitness, fodbold, håndbold og svømning er til stede og kan fortælle mere om undervisningen på linjerne.

På Stidsholt arbejder vi hele tiden på at forny tilbuddet til de unge. I dette skoleår er der dukket en del nye fag op i 10. klasse. Hensigten er at give en forsmag på nogle af de fag, de unge møder på ungdomsuddannelserne. Spansk, markedsføring, programmering og medborgerskab kan derfor vælges på lige fod med de mere velkendte fag tysk og fysik. Valgfagspaletten udvides også. I august blev en del af skolens lærere uddannet til klatreinstruktører, således vi i højere grad kan udnyttet det dejlige, nærliggende klatrecenter i Ørtoft. Ansættelsen af Thomas Buus, der er en dygtig og velkendt målmandstræner fra AaBs elitemiljø har muliggjort, at Stidsholt allerede i dette skoleår kan tilbyde en meget velkvalificeret målmandstræning. Samtidig vil Stidsholt i det kommende skoleår styrke fodboldafdelingen med en målmandslinje, der kan rumme 6 drenge og 4 piger. Desuden opstartes en nytænkt pigefodboldlinje, hvor pigerne i høj grad kan være med til at bestemme udformningen af deres træning. De kan vælge 4 gange fodboldtræning om ugen eller vælge at træne 2 gange fodbold og enten håndbold eller fitness de øvrige to gange.

På Stidsholt glæder vi os til Efterskolernes Dag på søndag. Det er dejligt når skolen summer af aktivitet og glade gæster.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stidsholt holder åbent hus til Efterskolernes dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger