Fitness4you fejrer med succes 1 års fødselsdag

Fitness4you fejrer med succes 1 års fødselsdag

22. september 2017 - kl. 15:52 - af

Fitness4you åbnede lørdag den 17. september 2016 dørene op til et helt nyt fitnesscenter i Sæby. Nu er det første år allerede gået og centret, som har træning for hele familien i højsædet, er blevet taget rigtig godt imod. Dette fejres med en stor fødselsdagsfest i morgen lørdag fra kl. 9 til 13, hvor der bydes på morgenbrød, bikeevent, kagemand samt grillpølser og live musik.

“Vi kommer jo med et lidt anderledes koncept fordi vi tilbyder noget aktivt til alle i hele familien. De helt små børn hygger sig i det store legeland med klatrevæg, rutchebane, gynge mm. Der er mulighed for træning fra 10 år og op – og seniorer nyder gavn af vores specielle maskiner, saunaen og selvfølgelig også vores morgenbrød og kaffebord, fortæller ejer Jens Peter Søborg”.

Centret, som er døgnåbent, tilbyder alt indenfor frivægte, maskiner, cardio samt en bred vifte af hold som bike, stram op, yoga, zumba mv.

Siden åbningen har mange af byens borgere været forbi og se centret an, og mange er også faste medlemmer idag. Der hviles ikke på laurbærene og centret og dettes tilbud udvides og fornyes konstant. Der er allerede suppleret op med mere udstyr siden åbningen, og holdplanen er ligeledes vokset betydeligt.

“Jeg sætter stor pris på den modtagelse vi har fået her i byen. Det er altid et stort sats, når man laver et fitnesscenter i denne størrelsesorden, så det er dejligt at der er opbakning fra hele byen og omegn”, fortæller en glad Jens Peter som samtidig informerer om, at alle er velkomne til den store fødselsdagsfest, hvor der udover ovennævnte er rig mulighed for at få en snak om træning med en af centrets dygtige instruktører.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fitness4you fejrer med succes 1 års fødselsdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER