Byrådspolitikere på besøg i Nellemanns Have

Byrådspolitikere på besøg i Nellemanns Have

15. september 2017 - kl. 9:35 - af

Torsdag den 14. september havde Nellemanns Haves Venner og bestyrelsen for Nic. Nellemanns Fond indbudt Frederikshavn Byråd til orientering om og rundtur i haven.

Byrådet var repræsenteret af borgmester Birgit Hansen (S), Anders Brandt Sørensen (S), Peter E. Nielsen (C), Lars Oldager (DF) og Helle Madsen (V). Endvidere var Jens Martin Fjordbak (C), som er kandidat til byrådet, med.

I det store madpakkehus midt i haven bød formanden for fondsbestyrelsen Ole Rørbæk Jensen velkommen. Hugo Weesgaard, som er tidligere medarbejder ved Nic. Nellemann og medlem af fondsbestyrelsen orienterede om havens historie frem til Venneforeningen overtog drift og vedligeholdelse af haven. Ole Rørbæk Jensen, Birthe Andersen fra Venneforeningen og formand for Venneforeningen Hans Rødsgaard-Mathiesen fortalte om arbejdet med at få haven til at se ud og fungere, som den gør i dag, og ikke mindst fortalte de om fremtidsvisionerne for haven.

Der er i øjeblikket en række planer om nye aktiviteter, bl.a. bålhytte og ny legeplads, således haven bliver endnu mere attraktiv at komme i. Til disse forbedringer er der søgt og modtaget tilsagn om fondsstøtte, således at forbedringerne kan udføres af Venneforeningen, lokale virksomheder og sponsorer.

Efter orienteringen, som der blev lyttet interesseret til og spurgt ind til, gik selskabet en tur rundt i området og så på nogle af de udfordringer, som der er, og som gerne skal løses.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byrådspolitikere på besøg i Nellemanns Have' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger