
Stensnæsskolens seje cyklister i storm og regn
12. september 2017 - kl. 8:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fra morgenstunden så vejret mandag 11. september rimeligt ud.
Det gjorde det også ved startstedet på Stensnæsskolen omkring ved 8 tiden. Men ude på ruterne artede vejret sig ganske anderledes en ½ halv time efter start. Det regnede, og der blæste en storm fra sydøst, så alle skolens 101 elever plus de medfølgende lærere og pædagoger havde noget af en opgave med at holde styr på cyklerne. Kun et enkelt lille uheld kom en elev ud for. Det var kæden, der havde sat sig fast i et gearskifte, men det klarede lærer Martin Krogh ved hjælp af en bidetang, så efter et par minutter gik turen videre ud ad Strengsholtvej.
Styr på ruterne
Dorthe Linde Jørgensen fra SFO-en havde styr på de forskellige ruter og fortæller, at en rute med de større elever gik til Sørå Fodboldgolf op over Fæbroen. En anden rute gik op over Strengsholt og til Lyngså strand, mens en rute med de mindste elever gik til naturlegepladsen i Lyngså.
Ruterne var ikke lagt direkte som nemmeste lige vej, men gik ad omveje ud i de friske grønne naturområder, som der er så rigelig af i området.
Seks elever, der af forskellige grunde ikke kunne cykle med på ruterne, blev i bil eller bus transporteret til naturlegepladsen i Lyngså, så alle kom med. Blandt andet var der en elev med en brækket arm, der var heriblandt.
God information
På forhånd havde skolen informeret børnenes forældre i forvejen, så hjemmearbejdet var gjort med hensyn til, at cyklerne blev tjekket for luft i dækkene, sadlen passede i højden, kæden var smurt, alle børn medbragte cykelhjelm, gul sikkerhedsvest, en lille rygsæk med madpakke og drikkedunk samt ekstra tøj af hensyn til vejret.
Stor tilfredshed blandt eleverne
Nogle få elever syntes, det var hårdt, andre syntes, at det var dejligt, bare man var klædt på til vejret, og så komme ud i den friske luft og nyde strabadserne. Atter andre syntes, det havde været festligt, og alle var med i en stor skøn foreningstur, som gik i alle retninger.
Kort sagt; en dejlig dag med masser af frisk luft og en fantastisk natur.
Overraskelse
Ingen anede noget om det, men da alle var kommet i mål, havde skoleleder Susanne Danielsen sørget for, at der var varm kakao til alle.
Tekst og fotos Cille Strøm
- Sdr. Dam.
- Sdr. Dam.
- Syd for Lyngså.
- Syd for Lyngså.
- Syd for Lyngså.
- Syd for Lyngså.
- Syd for Lyngså.
- Fæbroen passeres.
- Fæbroen passeres.
- Fæbroen passeres.
- Fæbroen passeres.
- Klar til start.
- Klar til start.
- Klar til start.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stensnæsskolens seje cyklister i storm og regn' til en bekendt