Søren Visti Jensen:
Hvad sker der med Clasen?

9. september 2017 - kl. 6:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Dette er egentlig ikke tænkt som et indlæg i valgkampen – men er blot en gentagelse af nogle undrende tanker, jeg de sidste tre år har givet udtryk for på denne årstid.

Også denne sommer har entusiastiske turister på tur i Sæbys gamle bydel fotograferet løs med de mange flotte gamle huse som motiver. Stokroser, bindingsværk, skæve vinkler, inskriptioner og gamle døre og vinduer. Og i Algade er der noget at komme efter: Consul Ørums gård, Retfærdigheden, Det gamle Rådhus, Dommergården, Kirken og en hel masse andre flotte gamle huse, som ejerne nidkært passer og plejer hvert eneste år.

Men en enkelt bygning skiller sig mere og mere påfaldende ud fra mængden. Vinduerne skaller af. De grå plamager af cement, som en flittig lille murer gennem flere år har brugt til at reparere bygningens revner, får lov til at stå som umalede sår på en gulpudset bygning, hvis farver år for år bliver mere og mere sølle og grå at se på. Stokroserne ligger hen langs fortovet, indtil naboen i irritation binder dem op. Hvem er mon ejeren der lader sin fredede bygning forfalde på den måde?

Clasens Gård er kommunalt ejet. Der står Sæby Kommune højt på den ene gavl, hvilket i dag betyder Frederikshavn Kommune – men bygningens maling har der ikke været gjort noget ved siden kommunesammenlægningen. Det er for ringe. Dels er bygningen fredet og dels ligger den i Sæbys mest turistbesøgte gade. Det kan vi ikke være bekendt. Selv ikke de mest avancerede kameraer med photoshop effekter kan ret meget længere skjule forfaldet, når de mange skandinaviske eller andre europæiske turister kommer hjem og skal gennemse ferieminderne fra Sæby.

Så kære Frederikshavn Kommune: Få nu renoveret Clasens Gård! Vi bruger med rette penge på at nedrive forfaldne og ikke bevaringsværdige bygninger, og vi sælger rask væk ud af de arealer og bygninger vi ikke bruger mere. Så vidt så godt – jeg er fuldstændig enig i, at kommunen ikke nødvendigvis skal eje en stor ubrugt bygningsmasse med tilsvarende vedligeholdelsesforpligtelser.

Men skal vi ikke bruge nogle af disse penge til i det mindste at vedligeholde det vi har – og som vi ikke har tænkt os at sælge? Ikke mindst når bygningerne ligger i det der burde være byens flotteste område – og har den kulturhistoriske værdi som gården nu engang har.

Det var så tredje gang jeg påpeger problemet. Jeg håber ikke en gentagelse bliver nødvendig til næste år!