
Stor opbakning til Open by Night i Østervrå
5. september 2017 - kl. 0:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Open by Night i Østervrå blev besøgt af rigtig mange mennesker, og der var da også meget at opleve, lige som der var mulighed for at spise, mens man kunne nyde levende musik.
Det var Østervrå Handels- og Erhvervsforening, der stod bag arrangementet, og her havde 14, ud af foreningens 35 medlemmer, da også valgt at have en bod i anledning af aftenens arrangement.
Her ud over var der besøg i byen af 22 veteranbiler, og der var alt fra personbiler til gamle lastbiler og også en fin lille traktor.
Venstre var også at finde i gadebilledet, og var man mere til sportsaktiviteter, så var Idrætsforeningen på banen med både fodbold, håndbold og gymnastikopvisning.
Til aftenens spisning var ca. 350 tilmeldt, og her kunne man så, sammen med alle andre nyde musikken fra Irish Waterfall.
Biblioteket holdt også ekstra åbent, da man har erfaret, at flere og flere unge mennesker er begyndt at læse de trykte bøger igen, og det er der jo grund til at fejre, så det hele ikke ender på de elektroniske sider. Man kunne samtidig få et indblik i, hvordan man, via et kort, kan komme på biblioteket uden for åbningstiden, hvis man har behov for det.
Alt i alt en god aften, hvor også byens forretninger kan melde om gode besøg.
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor opbakning til Open by Night i Østervrå' til en bekendt