Trillingsgaard besøger Ældre Sagen i Sæby

Trillingsgaard besøger Ældre Sagen i Sæby

4. september 2017 - kl. 9:20 - af

Det er lykkedes Ældre Sagen at få ”Kulturkøbmanden” Ernst Trillingsgaard til Sæby. Så der er lagt op til en spændende aften torsdag den 28. september, når Trillingsgaard i Manegen, Sæby Kulturhus, vil holde foredrag over emnet ”Mennesker jeg har mødt i showbizz”.

Ernst Trillingsgaard, der for få måneder siden gik på pension efter mere end et halvt århundrede i underholdningsbranchen, vil her fortælle om sin spændende karriere i showbizz.

I sit foredrag vil ”Trille” sætte fokus på de mange små og store oplevelser og ikke mindst på de mange spændende mennesker, han har mødt på sin vej, lige fra medlemmer af Kongehuset over internationale rockstjerner til Danmarks folkekære revyskuespillere.

Foredraget vil blive krydret med fotos vist på storskærm og masser af anekdoter. Der vil desuden blive lejlighed til at stille spørgsmål til Trillingsgaard.

Hans foredrag vil strække sig over to afdelinger, og i pausen vil der blive serveret en let anretning.

Der ventes at blive rift om pladserne i Manegen, så der skal ske tilmelding til arrangementet. Tilmeldingen starter torsdag den 7. på tlf. 9846 1071 eller tlf. 4075 2368.

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trillingsgaard besøger Ældre Sagen i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger