
Ikke stemning for at hæve den kommunale skat
4. september 2017 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På det seneste byrådsmøde behandlede Byrådet et forslag fra Enhedslisten, som gik ud på, at den kommunale administration skulle søge om tilladelse til, at kommunen kan få mulighed for at hæve skatten med op til 25 mio. kr.
Forslaget var fremkommet under henvisning til, at kommunerne har mulighed for at hæve skatteindtægten inden for skattepuljen på 200 mio. kr., som er aftalt mellem KL og regeringen.
Enhedslisten pegede bl.a. på, at hvis der i budgetforhandlingerne skal være en sikker mulighed for at vælge at hæve skatten i stedet for at skære ned bl.a. 10 mio. på handikapområdet, 6-7 mio. inden for Børn og Skole området, bør der tilvejebringes flere økonomiske midler via skattepuljen.
Da forslaget blev sat til afstemning, opnåede det kun tilslutning fra forslagsstiller Ida Skov (Ø) og Christina Lykke Eriksen (F). Samtlige øvrige 29 byrådsmedlemmer var imod. Derfor faldt forslaget.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ikke stemning for at hæve den kommunale skat' til en bekendt