
Skøjteforeningen klar til den nye sæson
28. august 2017 - kl. 9:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skøjte- og Sportsforening Nord har ikke holdt ferie selv om skøjtning er en vintersport.
Hele sommeren har der været forskellige aktiviteter, og mange har set, når der er blevet skøjtet på rulleskøjter på pladser rundt om i Sæby, og det gjorde de faktisk helt frem til skoleafslutningen. Da sommerferien gik i gang, var der flere medlemmer, der tog på sommer-skøjteskole.
Det var muligt at træne i Frederikshavn i en uge af ferien, derudover har nogle af klubbens medlemmer været i Sverige for at træne. Hvilket har betydet, at nogle har haft op til fem ugers sommertræning.
Sommertræningen har betydet at flere af løberne er godt forberedte, når der starter en ny sæson med konkurrence, opvisninger mm.
Den kommende sæson byder ikke kun på masser af istid, da de som forening også laver mange andre ting. De skal ud og prøve at klatre, lave glaskunst mm.
I weekenden tager en af trænerene med en af de udvalgte løbere til en international træningssamling. Det foregår i Sverige. Løberen skal træne samtidig med at trænere får en videreuddannelse indenfor skøjtning.
Det betyder, at når Foreningen går i gang i uge 36 med den nye sæson, er alle klar til at tage imod både nye og gamle medlemmer.
Man kan melde sig på hold på deres hjemmeside: sosnord.dk. Der er hold for hele familien så det er bare om at komme afsted og få is under fødderne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skøjteforeningen klar til den nye sæson' til en bekendt