Mød Ann-Mette Elten til julekirkekoncert i Sæby Kirke

Mød Ann-Mette Elten til julekirkekoncert i Sæby Kirke

28. august 2017 - kl. 9:14 - af

Lions Club Sæby er arrangør af et helt nyt spændende tiltag, som skal sprede julehyggen i 2017.

Som noget helt nyt er Lions Club Sæby gået ind i en helt ny aktivitet – julekirkekoncert i Sæby Kirke. Formanden for aktiviteten Vagn Kraglund fortæller, at Ann-Mette Elten de senest år rundt omkring i landet har trukket fulde huse til sine jule kirkekoncerter. Det er man også overbevist om vil blive tilfældet i Sæby.

Donationer og solgte billetter
Lions Club er i fuld gang med at indgå sponsoraftaler, som skal være medvirkende til at skabe et fornuftigt overskud på koncerten, således Lions kan få skabt basis til at støtte projekter i lokalområdet, hvor Lions støtte kan være med til at gøre en forskel. Der er på nuværende tidspunkt reserveret mere end 100 billetter til koncerten i Sæby Kirke, hvor der kan skabes plads til ca. 400 julekoncert gæster.

Oplev Ann-Mette Elten
Læn dig tilbage, luk øjnene og glem alt om juletravlhed for en stund i selskab med en Ann-Mette Elten, hvis repertoire spænder utrolig bredt. Hygge og højtidelighed er indbegrebet af en julekoncert med Ann-Mette Elten. Med sin klare popstemme omfavner hun traditionens julesange og giver nyt liv til vore mest elskede julesalmer. Og luften sitrer, når hun giver sig i kast med nogle af de helt store klassikere.

Kirkekoncert
Ann-Mette Elten har i mere end 30 år turneret landet rundt med På Slaget 12, og mange af bandets sange har for længst opnået status af evergreens. Nogle af disse og andre højdepunkter fra hendes efterhånden lange karriere har hun valgt at tage med ind i kirkerne. Hendes smukke fortolkninger af danske salmer, har allerede høstet store roser i kirker landet over. Alle, der indtil nu har oplevet Ann-Mette synge de store klassiske sange, er blevet overvældede.

Billetsalg
Billetsalget til koncerten, der finder sted i Sæby Kirke søndag den 26. november kl. 19.30, sker i pengeinstitutterne i Sæby og hos Sæby Menighedsråd fra den 1. oktober. Man kan dog allerede nu reservere billetter til julekirkekoncerten de pågældende steder.

Flere oplysninger om julekirkekoncerten kan hentes hos:

Vagn Kraglund
Lions Club Sæby
Tlf. 5157 9992

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mød Ann-Mette Elten til julekirkekoncert i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger