Borgertræf: Dit liv i Vendsyssel nu som teater

Borgertræf: Dit liv i Vendsyssel nu som teater

25. august 2017 - kl. 0:01 - af

Har du lyst til at inspirere dramatikeren og instruktøren Jørgen Bing samt skuespiller Robin Haslund Buch og initiativtageren Josephine Nørring med idéer til en Vendsyssel-scene i teaterforestillingen Danmark mit fædreland?

Hvordan har vi det her på kanten af Danmark?
Hvad er vi stolte over i Vendsyssel?
Hvad er vores hemmeligheder?
Hvad betyder det, at vi ligger så langt fra magtens centrum?
Og hvad gør det ved os, at havet æder vores kyst og vores sommerhuse?

Det vil Vendsyssel Teater skabe teater om ved at beskrive livet i Vendsyssel til forestillingen “Danmark mit fædreland”.

Instruktøren, skuespilleren og byrådspolitikeren Jørgen Bing skriver og instruerer en scene om livet i Vendsyssel lige nu.

Scenen skal indgå i forestillingen “Danmark mit fædreland”, der skabes sammen med seks andre teatre: Bornholms Teater, Teatergrad i København, Holbæk Teater, Teatret Masken i Maribo, BaggårdTeatret i Svendborg og Limfjordsteatret på Mors.

Kom med til borgertræf på Den Blå Café i Lønstrup, hvis du lyst til at inspirere dramatikeren og instruktøren Jørgen Bing samt skuespiller Robin Haslund Buch og initiativtageren Josephine Nørring.

Alle interesserede er inviteret til borgertræf tirsdag den 29. august klokken 19.00-20.30 i Den Blå Café på Strandvejen 100 i Lønstrup.

Arrangørerne byder på øl og vand, kaffe og te – og fællessang. Tilmelding er ikke nødvendig.

“Danmark mit fædreland”
Lokal instruktør: Jørgen Bing
Koncept: Josephine Nørring
Konceptinstruktør: Mia Lipschitz
Scenograf: Katrine Gjerding

“Danmark mit fædreland” får premiere på Vendsyssel Teater og spiller den 23. februar – 7. marts 2018. Herefter går den på turné til de øvrige seks teatre.

Har du brug for transport til borgertræffet i Lønstrup – fra Vendsyssel Teater i Hjørring og retur – så ring til teatret på telefon 98924711.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgertræf: Dit liv i Vendsyssel nu som teater' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER