Ældre Sagen: <br>Ingen skal dø alene

Ældre Sagen:
Ingen skal dø alene

23. august 2017 - kl. 0:01 - af

Ældre Sagens lokalafdelinger i Frederikshavn/Læsø, Skagen og Sæby, ønsker at oprette en vågetjeneste, som kan være med til at give døende og deres pårørende, en fredfyldt sidste tid.

Derfor holdes der et fælles informationsmøde onsdag den 6. september klokken 16 – 17.30 i Ældre Sagens lokaler Søndergade 42 B i Frederikshavn.

– Hvert år dør tusindvis af mennesker uden at have nogen ved deres side, og i Ældre Sagen mener vi, at ingen skal dø alene, medmindre de selv ønsker det. Derfor ønsker Ældre Sagen i Frederikshavn, Skagen og Sæby at starte en vågetjeneste, og har brug for frivillige vågekoner M/K, der vil være med til at våge over døende i deres sidste tid, fortæller formand Poul Erik Johansen fra Lokalafdelingen i Sæby.

Vågetjenestens formål er at give ro, nærvær og tryghed til døende og deres pårørende i den allersidste tid. Vågetjenesten kommer hos mennesker, der ikke har pårørende tæt ved sig, eller som aflastning for pårørende, der har brug for et hvil. – Som frivillig i vågetjenesten holder man vagt ved en døende. Det, at der er nogen hos personen, kan gøre en stor forskel for et menneske, der ellers ville ligge og dø alene. Den frivilliges opgave er udelukkende at være til stede og give ro. Det kan være ved at holde i hånd, lytte til den døende, eller blot være i rummet. Det afhænger af, hvad den døende har behov for, siger Poul Erik Johansen. Vågetjenesten rykker ud, når der er behov for det. Vågetjenesten bliver oftest tilkaldt til at våge om aftenen eller om natten. Man kan som frivillig i vågetjenesten altid sige nej til en vagt. En typisk vagt er af maksimalt af fire timers varighed.

– Vågetjenesten er ikke en erstatning for den pleje og omsorg, som professionelle eller pårørende yder, og vågetjenesten har et tæt samarbejde med de pårørende, hjemmeplejen eller personalet på det plejecenter, hvor den døende er. De frivillige i vågetjenesten vil altid have mulighed for at tilkalde hjælp, og de bliver uddannet på kursus, så de er kompetente og godt rustede til opgaven. Det er ikke nogen betingelse at være medlem af Ældre Sagen, for at benytte vågetjenesten, eller være frivillig. Alle i vågetjenesten har tavshedspligt, slutter formand Poul Erik Johansen.

Hvis du vil høre mere om vågetjenesten, kan du møde op til informationsmødet onsdag den 6. september. Her vil konsulent Camilla Stubbe fra Ældre Sagen fortælle om, hvad det indebærer at være frivillig i en vågetjeneste. Der vil også blive vist en film om emnet.

Der er ingen tilmelding til informationsmødet, og det er gratis at deltage. Man er også velkommen til at kontakte Poul Erik Johansen på telefon 9846 4846 om samkørsel til mødet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældre Sagen:
Ingen skal dø alene'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger