
Arkivfoto
Skjold fik knækket kurven i lørdagens hjemmekamp
20. august 2017 - kl. 18:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med blot 3 dages mellemrum løb Skjolds Jyllandsserie lørdag formiddag på banen til den 3. kamp i denne sæson, og med et uafgjort resultat og senest et nederlag i bagagen, var det et sejrshungrende mandskab fra Skjold, der indtog banen til kampen mod Løgstør.
I de første 20 min. havde Skjold 2-3 gode chancer dog uden held, men efter de 20 min. scorede Jakob Kristensen på et gennemspillet angreb, som gav en fri position og han satte den sikkert ind i det korte hjørne langs jorden.
Resten af halvlegen fandt ingen af holdene rigtig spillet, og det var præget af gule kort til begge hold.
Sæby kom bedst ud fra halvleg og sad på spillet. Efter der var spillet 68 min., opfangede Jeppe Thomsen en løs bold og sparkede den sikkert i mål, men 2 min. senere fik Løgstør et straffe, og det gav stillingen 2-1. Blot 10 min. senere sluttede Morten Honore med at drible målmanden og scorede til 3-1. Resten af kampen var præget af hård fight, kort og indlæg fra Løgstør, uden det gav de store chancer.
Det var Løgstørs sæsonpræmiere, da deres første kamp mod Aalborg Freja er udsat. Om det var årsagen til resultatet, eller om Skjold havde fundet takterne til kampen, skal være usagt, men en flot 3-1 sejr blev det til, og skønt at hjemmeholdet igen kom på tavlen.
Skjold ligger efter weekendens kamp på en foreløbig 4. plads, men det siger ikke meget efter kun 3 spillerunder og med flere hold, der ikke har spillet alle deres 3 kampe i denne runde endnu.
Skjolds næste udfordring bliver på udebane fredag d. 25. august kl. 18.30 mod Brønderslev.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold fik knækket kurven i lørdagens hjemmekamp' til en bekendt