Sol, blæst og masser af musik på Havnen

SONY DSC

Sol, blæst og masser af musik på Havnen

16. august 2017 - kl. 8:52 - af

Søndag afvikledes stort musikprogram i forbindelse med trompetisternes sidste dag med flagnedspilning for denne sommer.

Musikken lød fra middag, hvor Volstrup Harmonikaklub lagde ud. Fra start var der mennesker på bænkene og der kom gang i boderne med mad og drikke.

Trods en stiv vestenvind forblev publikum på pladsen og der blev gynget og sunget med til de mange musikalske optrin.

Jette Klarup og Gitte Holtegaard duperede med en pallette af danske melodier og Disneytoner sneg sig også ind. De var formidable afløsere for Trio Acapella, så næste år må vi forsøge at finde plads til både dem og Trio Acapella. Blue Note Choir var også et fornøjeligt bekendtskab, og dirigenten Henrik Strøm havde sit hyr med at holde styr på noderne, da blæsten ville drille, men det gav lidt ekstra kolorit på deres optræden.

Sæby Tyrolerorkester tog som forventeligt kegler, ligesom Sæbygarden, Ibsens Kapel og Musikkorps Sæby trak folk af huse.

Højdepunktet på dagen var afslutningsceremonien med trompetisterne, som spillede fra alle hjørner på Havnen, og senere mødtes ved podiet til Det er et yndigt land. Denne aften fyldtes kajen på begge sider og molen med folk. Det er en meget speciel følelse at stå blandt så mange mennesker og at der er fuldstændig stille når der spilles. Det giver gåsehud.

Arrangørerne Sæby Garden, Sæby Tyrolerorkester og Musikkorpset glæder sig over opbakningen fra publikum, men også over de mange sponsorer, der støtter økonomisk, samt de mange frivillige, der giver et nap med. Tak til alle for denne velvillighed.

De 3 orkestre mødes d. 2.september til en fælles øvedag på Sæbygaardskolen. Der vil være workshops, og gruppeøvelser, og om aftenen er der lagt op til socialt samvær.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sol, blæst og masser af musik på Havnen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger