Søren Visti Jensen (SF): <br>Alt andet end boliger…

Arkivfoto

Søren Visti Jensen (SF):
Alt andet end boliger…

14. august 2017 - kl. 13:16 - af

Som en der altid har været bosat i Sæby, er jeg nok som de fleste andre Sæbynitter ked af, at Sæby Søbads centerbygning står tom og forfalder, og kun venter på at de næste vinterstorme skal få nok en dynge tagsten til at blæse af.

Vi har jo i Sæby en erindring om dengang, hvor folk mødtes på stranden ved søbadet på en god sommeraften og nød havluften og den smukke strand – noget som kunne minde om seancen omkring solnedgangspladsen i Gammel Skagen den dag i dag.

Her kom de unge på deres knallerter. De voksne med deres småbørn nød en is eller en øl, og selv de ældre troppede også op for at følge med i det der skete – og opleve det livsbekræftende der er i at forarges ved det!

Der var folkeliv. Der var to købmandsforretninger. Der var isboder og der var minigolf. Der var ferieboliger og en campingplads, samt en restaurant med både musik og dans.

Nu er der kun en lille hyggelig og veldrevet iscafe i sommermånederne, der sagtens kunne bruge noget mere trafik og nogle flere kunder. Selv på de varme sommerdage er der god plads på stranden, og det er måske ikke så mærkeligt, for det er ikke den helt store imødekommenhed der strømmer den forvildede turist i møde, når man kører til stranden nord for Søbadet.

Der mangler skiltning, P-pladser og aktiviteter. Når man tænker på hvad der ofres af økonomi og velvilje på den kunstige Palmestrand i Frederikshavn, så skriger det lidt til himlen, at kommunens måske bedste naturskabte strand får lov til at leve en hensygnende tilværelse – og endda er udtænkt til at blive endnu mere gemt væk!

Jeg tænker her på tankerne om at tillade etableringen af private boliger i Søbadets Centerbygning og Restaurant. Den bedste og mest effektive måde yderligere at forringe attraktivitet og tilgængelighed på, er formentlig et privatisere området med boliger og beboere, der formentlig nidkært vil vogte over deres dyrt erhvervede matrikler og holde menigmand og tilhængere af fri natur og strandliv på behørig afstand – om nødvendigt ved at påberåbe sig privatlivets fred og ukrænkelighed.

Men hvad så – skal vi bare lade stå til – hvor er visionerne?

For mit eget vedkommende er jeg næsten parat til at kaste alle forbehold overbord – bare der ikke bliver boliger i området. Jeg ved der er borgergrupper der har gode ideer, der fortjener en fair chance, og der er også private investorer på banen. Der er nævnt muligheden for et badehotel, hvilket jeg ikke er afvisende overfor – hvis man vel at mærke vil lave noget der arkitektonisk kan passe ind i områdets rå natur – og ikke en firkantet eller rund betonklods i 4-5 (eller mere) etager, der ellers er kommunens helt store planmæssige standard for tiden.

Der har også været nævnt havbad og badebroer – det har været prøvet før, og de forsvinder som regel i løbet af vinterens højvande eller isdannelser – men hvis der er nogen der har holdbare ideer, så lad os høre. Lad os lytte til områdets kreative kræfter og tænke lidt stort. Boliger langs kysten kan vi altid bygge – og det bliver der nok også mulighed for i forbindelse med en eventuel havneudvidelse, hvis vel at mærke de røde grundigt udtjente fabriksanlæg bliver fjernet – men det er vist en anden historie, som er en særskilt artikel værd på et senere tidspunkt!

Søren Visti Jensen – Sæby
Byrådskandidat SF

2 kommentarer til “Søren Visti Jensen (SF):
Alt andet end boliger…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Søren Visti Jensen (SF):
Alt andet end boliger…”

  • Mere præcist og konstruktivt kan det ikke formuleres. Som påpeget af mange udefrakommende iagttagere, der har kastet et blik på Sæbys “glemte og skjulte” potentialer, velbeskrevet i de forskellige oplæg til Masterplan Sæby. Mvh. Mogens Blæhr

  • Thorkild Walsted

    Jeg er enig med Søren i at privat boliger vil dræne område for liv istedet for at gøre Søbadet= badeliv, til et sted med liv og aktiviteter for alle aldersklasser,sæbynitter og turister.
    Jeg er kommet i tanker om et indlæg af Flemming Cedergren, som blev bragt her i bladet for nogle måneder siden. Det indeholdt flere gode ideer om netop det som Søren og mange andre efterlyser.
    Prøv lige at se på Flemmings ideer igen.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søren Visti Jensen (SF):
Alt andet end boliger…'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger