Mangel på virksomheder der tænker ud af boksen

Mangel på virksomheder der tænker ud af boksen

10. august 2017 - kl. 0:47 - af

Redaktionen har modtaget: Denne sommer har man igen hørt virksomhederne klage deres nød over, at de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft. Vi mener, at manglen på virksomheder der tænker ud af boksen er større.

Det er rigtigt, at der er enkelte dele af landet, hvor der er et underskud af visse kompetencer, men at der skulle være en generel mangel, kan vi blankt afvise.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher hvor manglen er størst, siger både DA og DI. Den gode nyhed er, at der lige nu er 4.964 ledige med kompetencer indenfor bygge- og anlæg, som drømmer om et job indenfor selvsamme branche.

Det viser at en helt ny opgørelse over ledige inden for forskellige stillingskategorier med relevante kvalifikationer, som er lavet af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Stiller man skarpt på Nordjylland drejer det sig om 736 danskere som besidder de efterspurgte kvalifikationer.

Den seneste rekrutteringsanalyse fra STAR giver et bud på hvorfor, der på samme tid, både er ledige stillinger og ledige hænder. Analysen fortæller nemlig at 41 pct. af de virksomheder, som har problemer med at besætte stillinger, selv mener, at de kunne have gjort mere. Kun 52 pct. af virksomhederne havde slået stillingerne op på Jobnet, kun 23 pct. har kontaktet det kommunale jobcenter og kun 8 pct. har kontaktet A-kasse eller fagforening for at få hjælp til at besætte stillingerne.

Alene i 3F har vi i de seneste 14 måneder formidlet 40 jobs om ugen, så det var måske et sted at starte. En anden holdbar løsning er uddannelse.

Et hurtigt AMU-kursus kan åbne døren til bygge- og anlægsbranchen, og få den ufaglærte med ind i det arbejdende fællesskab. Et kursus kan også være genvejen tilbage til byggepladsen, for mureren, der under krisen så sit job forsvinde og i dag arbejder på lager eller kører taxa. For selv korte kurser virker.

Tørre tal fra Jobindsats.dk viser at 42 pct. af alle AMU-aktiverede 3F’ere er tilbage i job, tre måneder efter et AMU-kursus. Lad også det være en opfordring til kommunerne om at lade de ledige tage for sig af de uddannelsesmuligheder, der er, når danskerne bliver ledige. Det betaler sig jo.

For de, der er i job, er efteruddannelse den oplagte vej, til at holde sig ajour og attraktiv for arbejdsgivere.

Og så er der de unge. Lige nu står 11.040 unge uden en praktikplads – for ikke at tale om de 70.000 unge, som i dag hverken er i uddannelse eller arbejde. Alle disse unge kunne blive en del af den efterspurgte arbejdskraft, hvis blot virksomhederne blev langt bedre til at løfte deres samfundsansvar.

Summa summarum. Virksomhederne behøver ikke søge ud over landegrænsen for at finde arbejdskraft. Den er lige for næsen af dem – også her i Nordjylland.

Af Søren Heisel, forbundssekretær i 3F
og Frank Jul Tronborg (billedet), formand for 3F Skagerak

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mangel på virksomheder der tænker ud af boksen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER