
Våd og regnfuld idrætsuge i Voerså
7. august 2017 - kl. 9:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
– Rent sportsmæssigt har vi haft en rigtig god uge med mange fodboldkampe for begge køn i alle aldre. Det bedste af det hele er, at vi kom igennem ugen uden uheld af nogen art. Hvis vi ser på besøgstal og det økonomiske, så når vi ikke op på de sidste par års gode tal. Skal jeg sætte procenter på, så mangler der omkring 20 % besøgende, og det samme for ugens omsætning. Men i det store og hele er vi tilfredse, og jeg kan da også afsløre, der bliver en fin lille gevinst til ungdomsarbejdet i klubben, siger Voerså IFs formand Ole Kristensen.
Resultater
U 8 spillede to kampe mod Jerslev, hvor det blev nederlag på 6 – 4 og 4 – 3.
U 9 spillede også to kampe mod Jerslev, og de måtte også indkassere to nederlag på 2 – 1 og 3 – 1.
U 12 havde udfordret holdets forældre i en times fodboldkamp. Efter at timen var gået, havde forældrene vundet 5 – 4. Havde kampen varet bare 10 minutter mere, havde forældrene sandsynligvis fået et nederlag, for de var helt udpumpede, og alle hev og trak efter vejret, de sidste minutter af kampen. Der var stor prestige i at vinde, og ingen ville give sig frivilligt.
U 15 besejrede Bangsbo Freja 3 – 2.
Voerså IFs serie 3 hold besejrede Klokkerholm med 5 – 3.
Serie 6 stævnet blev vundet af Agersted efter sejre over både Skjold Sæby og Voerså.
Onsdag aften var damernes aften, og her blev stævnet vundet af Dronninglund.
Et 7 mands herresenior-fodboldstævne blev vundet af Patdans Vilde Venner, der var et kombineret hold bestående af spillere fra Aså og Voerså.
En kamp mellem Voerså IF årgang 1971 – 73 mod Voerså/Lyngså old boys, blev vundet af old boys holdet fra Voerså/Lyngså med 5 – 1.
Gadeturneringen havde 8 deltagende hold, og her løb Østbyen med sejren.
En old boys kamp mellem et kombineret hold fra AB i København og Aalborg Chang mod Voerså IF old boys, blev vundet af gæsterne med 7 – 4. Det betød, at gæsterne fik revanche for sidste års nederlag på 3 – 2. På gæsteholdet var der indtil flere tidligere divisionsspillere.
Andre aktiviteter
I løbet af ugen blev der på Voerså stadion afviklet mange andre aktiviteter i forbindelse med idrætsugen. Herunder kan nævnes fodboldskole, tombola, hoppeborg, loppemarked, hestepærebanko, spisning og teltbal.
Tekst og fotos Cille Strøm
- Voerså IFs dameseniorer.
- Hoppeborgen var som altid populær hos de mindste.
- Dronninglunds damer scorer mod Voerså.
- En situation fra kampen mellem Voerså og Dronninglund.
- Keatty Sørensen gør klar til loppemarked.
- Gadeholdet Kløvermarken.
- Gadeholdet Nordbyen.
- Jonas Drejer, Victoria og Laura solgte ud af legetøj.
- Loppemarked.
- Loppemarked.
- Gadeholdet fra Savværksvej.
- Østbyens gadehold og senere vinder af turneringen.
- Gadeholdet Sydbyen.
- Hestepærebanko. Vigdis lagde klatten på nummer 185. Det betød at Ivan Larsen, Poul Thomsen samt Line og Jacob Degn Jæger hver vandt en slagtefærdig gris.
- Anders Nielsen kørte race på asfalten, mens far passede loppeboden.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Våd og regnfuld idrætsuge i Voerså' til en bekendt