Jobannonce: Social- og sundhedshjælperelever

Jobannonce: Social- og sundhedshjælperelever

31. juli 2017 - kl. 9:43 - af

Social- og sundhedshjælperelever til Center for Sundhed og Pleje, Frederikshavn Kommune.

Har du lyst til at uddanne dig inden for et omsorgsfag, hvor du arbejder med menneske, de er fysisk, psykisk eller socialt udfordret, så kan en erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper være noget for dig.
Du bliver uddannet til at give bistand, pleje og omsorg til mennesker, der har brug for praktisk og personlig hjælp i deres eget hjem og på plejecentre.

Forventninger og krav til dig

  • du tager ansvar for egen uddannelse
  • du tager medansvar i tilrettelæggelsen af dine egne læreprocesser
  • du bruger din teoretiske viden til, via refleksion, at udvikle dig personligt og fagligt
  • du deltager aktivt i dagligdagen ved at være motiveret, engageret og spørgende
  • du overholder aftaler, er velforberedt og medbringer relevant elev materiale
  • det er grundlæggende dig, som elev, der skal være den opsøgende og bruge de fagbøger, internettet og de fagpersoner, der er til rådighed i kommunen
  • du indgår positivt i arbejdsfælleskabet, hvor der er gensidig respekt, ansvar og hensyn i forhold til praktikstedets opgaveløsning
  • du forholder dig kritisk til og reflekterer over egne og andres handlinger
  • du overholder din tavsheds-, meddelelses-, underretnings- og oplysningspligt

I løbet af uddannelsen bliver du god til

  • at yde omsorg, observere, vurdere og reagere på symptomer til begyndende sygdom
  • at handle i akutte situationer
  • at tænke og arbejde rehabiliterende
  • at forstå og anvende fagudtryk
  • at tage initiativ, arbejde selvstændigt, tage ansvar og udvise empati for på den måde at yde omsorg på en nærværende og professionel måde
  • at arbejde professionelt med mennesker, hvor nærvær og kommunikation er centrale kompetencer

Vi tilbyder en alsidig elevuddannelse med et spændende og varieret uddannelsesforløb, engagerede praktikansvarlige i et fagligt læringsmiljø.
For at starte på hovedforløbet skal du have gennemført et grundforløb rettet mod SSH-uddannelsen.

Du vil blive ansat i Frederikshavn Kommune med en uddannelsesaftale og får elevløn, både når du går i skole og når du er i praktik.
Du kan finde uddybende information om uddannelsen på SOSU Nords hjemmeside www.sosu.nord.dk

Kun vedhæftede dokumenterede kompetencer medtages i den samlede vurdering med din motiverede ansøgning, CV, erhvervserfaring med dokumenteret ansættelsesperiode, udtalelser og andet fx frivilligt arbejde, bevis for førstehjælp og brandbekæmpelse mm.
Hvis du er over 25 år, skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV) for at klarlægge, hvordan dit uddannelsesforløb skal forme sig.

Straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Ansøgningsfrist. Fredag den 25. august 2017

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne efter ansøgningsfristen.
Frederikshavn kommune anvender elektronisk rekruttering. Vi beder dig derfor søge via nedenstående

Send ansøgning her

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jobannonce: Social- og sundhedshjælperelever' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger