Frederikshavn kommune søger plejefamilier

Frederikshavn kommune søger plejefamilier

15. juli 2017 - kl. 0:42 - af

Kunne du tænke dig at blive plejefamilie i Frederikshavn Kommune?

Et af elementerne i Frederikshavn kommunes strategi på børne og familieområdet er, at barnets liv skal leves og udvikles i barnets vante omgivelser. Det betyder at vi søger kontakt med nye og flere plejefamilier der kan arbejde med både aflastnings og døgnopgaver.

Nogle børn som har behov for kortere eller længerevarende ophold i en plejefamilie, har komplekse livsvilkår bag sig, og reaktioner og adfærd, som fordrer rummelighed, viden om børns udvikling og fejludvikling, og gode mentaliserings kompetencer i forhold til at se bag om barnets adfærd.

Andre børn har måske ikke så svære problematikker, men behov for en ”weekend familie”, hvor de  kan få supplerende og kompenserende relation og kontakt fra nære voksne.

Endelig er der børn med omsorgs- eller plejekrævende handicap, hvor forældrene har brug for aflastning et vist antal dage om måneden.

Alle opgaver er forskellige, og derfor vil vi også gerne have kontakt med familier der er forskelige, både i forhold til uddannelse og erfaring, og i forhold til livsstil og familieforhold.

Mange plejefamilier og plejebørn får en relation for livet. Et plejeforhold giver i langt de fleste tilfælde både plejefami­lie og plejebørn en oplevelse og tilknytning, der varer ved.

Vi kender en, der har brug for dig
Hvis du har lyst til at gøre en positiv forskel for et eller flere børn, kan det være, du netop er en af de plejeforældre vi søger.

Som plejeforælder skal du:

  • Godkendes af Socialtilsyn Nord (læs om godkendelsesprocessen her: https://socialtilsynnord.hjoerring.dk/plejefamilier/
  • Deltage i relevante kurser og temaaftner
  • Samarbejde åbent og respektfyldt med de biologiske forældre, Frederikshavn Kommune og øvrige samarbejdspartnere omkring barnet
  • Være indstillet på at modtage råd, vejledning og supervision fra en familieplejekonsulent
  • Kunne arbejde ud fra målsætningerne i barnets handleplan

Plejeopgaver honoreres ud fra en konkret vurdering af opgavens omfang.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om det at blive og være plejefamilie, så læs mere på Familieplejens egen hjemmeside (http://frederikshavn.dk/Sider/Familiepleje.aspx) eller kontakt en af familieplejekonsulenterne:

● Gitte Jørgensen, tlf. 98 45 51 30 / 29 24 54 38 ● Hanne Israelsson, tlf. 98 45 5153 / 20 47 42 07 ● Helle Pedersen, tlf. 98 45 59 23 / 21 27 14 03 ● Lotte Holm, tlf. 98 45 5149 / 51 35 60 24 ● Trine Weidich, tlf. 98 45 93 52 / 40 29 06 68 ● Ulla Jakobsen, tlf. 98 45 51 43 / 30 45 95 97

Du kan også deltage i et uforpligtende informationsmøde den 14. september 2017 kl. 19.00 i Arena Nord

Hvis du herefter fortsat er interesseret:
Så skal du søge Socialtilsyn Nord om at blive godkendt. Du kan herefter kontakte os ved henvendelse til en af ovennævnte.

 

En kommentar til “Frederikshavn kommune søger plejefamilier” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Frederikshavn kommune søger plejefamilier”

  • Kristine Møller

    Vi er en familie der er godkent til 3 børn, vi har pt 2 børn men en flytter hjemmefra den30 juni.
    vi er ogsø godkent til akut børn

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn kommune søger plejefamilier' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger