Voerså IF er klar med årets idrætsuge

Voerså IF er klar med årets idrætsuge

12. juli 2017 - kl. 9:41 - af

Årets idrætsuge finder sted i uge 31 på Voerså stadion, hvor der mandag og tirsdag lægges ud med fodboldskole.

Tirsdag 1. august er der om aftenen serie 3 og serie 6 fodboldstævne.

Onsdag 2. august er der damesenior-fodboldstævne samt et old boys stævne.

Torsdag 3. august er det børnenes tur. Her der fodboldstævne for U 8/9 år, U 12 år og U 15 år.

Fredag er der herresenior-fodboldstævne, men denne gang er det for 7 mandshold. På en anden bane er der en duel mellem Voerså IFs herresenior-fodboldspillere årgang 1971 – 73, der spiller mod Voerså/Lyngså oldboys.

Lørdag er den helt store dag, og den sidste dag i idrætsugen. Til middag starter en gadeturnering i fodbold, hvor alle kan være med uanset alder og køn.

Hele eftermiddagen er der et privat loppemarked i gang. Her er ingen tilmelding, og stadepladserne er gratis, så det er bare med at møde op.

Hestepærebanko og lodsedler
I løbet af eftermiddagen afvikles et hestepærebanko. Deltagerne har på forhånd købt felter med nummer, som den islandske hest Vigtis lukkes ind på. Herefter er det bare at vente på hvornår, det passer Vigtis at lægge en pære på et af felterne. Tre baner er på forhånd solgt, og det betyder, at der er ”risiko” for at vinde tre slagtefærdige grise. Har man købt samme nummer på alle tre baner, og det er der Vigtis har lagt klatten – så ringer klokken, og man har vundet alle tre grise for en indsats på bare tres kroner.

Samtidig med at hestepærebankoet starter, udtrækkes Voerså IFs Venners lodsedler, som er blevet solgt indenfor, de sidste par måneder. Her er der mange flotte præmier at vinde.

Old boys og pølser
Midt på eftermiddagen starter et old boys stævne i fodbold, og samtidig kan der købes kæmpestore specialmarinerede Skagen grillpølser.

Teltbal med spisning
Lørdag aften er der teltbal, og der startes med spisning. Her er menuen helstegt pattegris med flødestuvede kartofler samt flutes og salat. Tilmelding og betaling kan ske hele ugen.

Hele ugen er der på pladsen stor hoppeborg til børnene samt tombola i teltet, som slutter, når der er udsolgt. Tombolaens hovedgevinster udtrækkes efter spisningen i teltet.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Voerså IF er klar med årets idrætsuge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger