
Jobannonce: Teknisk afdeling søger ny medarbejder
3. juli 2017 - kl. 10:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I Frederikshavn Boligforening ønsker vi at styrke vores tekniske afdeling med yderligere en medarbejder, som skal indgå i et team med 1 teknisk chef, 5 inspektører og ca. 30 – 35 driftsmedarbejdere og en håndværkerafdeling.
Arbejdsopgaver:
Frederikshavn Boligforening arbejder hen imod og overgå til en central styring af driften. Dette medfører, at vores drift bliver digitaliseret. I forbindelse med implementering af digitalt syn ved fraflytning, har boligforeningen fået opmålt og digitaliseret alle sine afdelinger i Revit, og der er udført BIM modeller på alle bygninger og udeområder.
Denne mængde data skal struktureres i en platform, så disse data og modeller bliver en del af den daglige drift, og også danner grundlag for den planlagte vedligeholdelse i afdelingerne.
Endvidere skal der også udvælges en fælles platform, hvor opgaveregistreringen i afdelingerne oprettes og registreres, så ejendomsfunktionærerne modtager og registrerer deres opgaver på en digital platform.
Boligforeningen har mange renoveringer og nybyggerier, som udføres i henhold til IKT kravene, som Almene Boliger er underlagt. Når renoveringerne og nybyggerierne udføres digitalt, får vi et digitalt tegningsmateriale, samt kvalitetssikringsmateriale og drift -og vedligeholdelse. Dette skal ligeledes samles på den nye digitale platform.
Boligforeningen arbejder med den digitale platform der hedder NTI Cad Mdoc FM. Hvis du har kendskab til programmet, vil det selvfølgelig være en fordel, men ikke noget krav. Det vil være et krav, at du er bruger af Revit, samt er rutineret bruger af Office pakken, med særligt fokus på Excel regneark.
Du skal også bistå de øvrige medarbejdere i teknisk afdeling, med optegning i Revit. Du skal kunne udtrække mængder i BIM modeller, samt kunne rette og tilføje i modellerne.
Det er vigtigt, at du er selvhjulpen, og er i stand til og komme med løsningsforslag på en forud-defineret opgave, hvor kun overskrifterne ligger fast. Altså kunne arbejde selvstændigt og være innovativ i din måde at tænke på.
Du skal have en teoretisk teknisk baggrund, og have byggeteknisk indsigt og forståelse, som for eksempel på niveau med Teknisk Designer, Byggetekniker, Bygningskonstruktør eller lignende.
Det er vigtigt, at du behersker de ovennævnte kompetencer, og at interesseområdet ligger indenfor de nævnte arbejdsopgaver.
Det vil være et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil.
Arbejdsstedet er i Frederikshavn.
Lønpakke inkl. pension og sundhedsordning aftales i forhold til dine kvalifikationer.
Vi søger den helt rette medarbejder til stillingen, så forventet ansættelsesstart vil være efter den nye medarbejders ønsker og muligheder. Dog vil det blive senest i efteråret 2017.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos teknisk chef Jesper Nymark, tlf. 96 20 19 58, eller mail jesper@fbmail.dk
Ansøgning mærket ”Teknisk medarbejder” i emnefeltet, skal mailes til ansøgning@fbmail.dk og skal være modtaget senest den 1. august 2017, sammen med dokumentation for uddannelse samt relevante bilag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jobannonce: Teknisk afdeling søger ny medarbejder' til en bekendt