Nordjyske Bank i Sæby sætter<br> fokus på godt naboskab

Nordjyske Bank i Sæby sætter
fokus på godt naboskab

31. maj 2017 - kl. 8:56 - af

Godt naboskab og sammenhold skal nu belønnes. Ejendomsmæglernes Fond og Nordjyske Bank

har stiftet prisen Årets Villavej 2017, der netop er igangsat. Prisen har til formål at få gode idéer frem i lyset til, hvordan blandt andre sæbynitter kan få størst mulig glæde af sine naboer.

Det gode naboskab findes i mange forskellige afskygninger i Sæby. Det kan eksempelvis være, at man er fælles om at flage på hinandens fødselsdage, at vejen hver anden måned spiser aftensmad sammen, eller at naboer sammen går aftenture for at forebygge indbrud i området.

Det er gode historier som disse, Ejendomsmæglernes Fond nu gerne vil have frem i lyset sammen med Nordjyske Bank. Derfor har de to parter stiftet prisen Årets Villavej 2017, hvor beboere på villaveje i hele Nordjylland kan indstille sig selv og hinanden med en god begrundelse for, hvordan netop deres vej gør en indsats for det gode naboskab og således bør vinde prisen og den tilhørende præmie:

– Kåringen af Årets Villavej 2017 har dels til formål at synliggøre de gode nabohistorier og dels at inspirere andre til at få et bedre naboskab, forklarer Steen Royberg formand for bestyrelsen i Ejendomsmæglernes Fond.

Ejendomsmæglernes Fond er en velgørende fond, der uddeler bidrag på op i mod en million kroner årligt til kulturelle, videnskabelige og sociale velgørende formål særligt i Nordjylland. Nu er fonden gået sammen med Nordjyske Bank, som også ser en stor værdi i at sætte fokus på det gode naboskab:

– Vi samarbejder med Ejendomsmæglernes Fond om prisen, fordi vi gerne vil støtte det gode naboskab. Sagen er jo den, at danskerne har travlt som aldrig før, og det er en af grundene til, at et godt og personligt naboskab ikke længere er nogen selvfølge. Det er en udvikling, som vi gerne vil modgå ved at sætte fokus på blandt andet de sociale arrangementer på tværs af bopæl, som kan tilføre en stor værdi til lokalområdet, fortæller Nordjyske Banks privatkundechef i Sæby, Annemette Mæhle.

Om man bor på Irisvej, Bakkevej eller Valmuevej er ligegyldigt, når bare der er tale om en villavej, som har gjort noget ekstraordinært for sammenholdet på vejen. Indstillinger kan foretages i perioden frem til 2. juli 2017 på www.nordjyskebank.dk/aaretsvillavej.

Vinderen udpeges af en dommerkomité bestående af Steen Royberg, bankdirektør Claus Andersen og journalist Mogens Jørgensen fra TV2/Nord.

Præmien er på op til 10.000 kroner og skal dække udgifterne til et fælles arrangement som eksempelvis en vejfest. Derudover får vinderen mulighed for at smykke sig med et Årets Villavej 2017-vejskilt.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske Bank i Sæby sætter
fokus på godt naboskab'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger