![Kom nu – affald skal<br> ikke smides i naturen… Kom nu – affald skal<br> ikke smides i naturen…](https://saebyavis.dk/wp-content/uploads/2017/05/affald-saeby_600x250.jpg)
Kom nu – affald skal
ikke smides i naturen…
31. maj 2017 - kl. 7:24 - af 020838
Park & Vej i Frederikshavn Kommune oplever problemer med henkastet haveaffald i Sæby i Søvangsbæk ved anlægget mellem Rosenvej og Solsbækvej.
Problemet er selvfølgelig, at bækken lukker stille og roligt til, men det er heller ikke noget smukt syn. Det meningen at anlægget skal være en lille rekreativ plet og ikke en affaldsplads. Det er selvfølgelig også ulovligt at dumpe sit haveaffald andre steder end på genbrugspladserne.
SæbyAvis.dk vil sammen med kommunen opfordre folk til at køre haveaffaldet på genbrugspladsen, så vi sammen kan holde vores grønne områder pæne og rene. Er det ikke en rigtig god ide?
SæbyAvis.dk vil gerne bakke sagen op og er klar med en flaske god vin eller en blomst til borgere, der gør en ekstra indsats for at holde naturen ren – send lidt tekst og foto om kandidater, og vi belønner gerne – send til redaktionen her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom nu - affald skal
ikke smides i naturen...' til en bekendt