
Voerså Ferie holder lørdag
fest på Riverside Voersaa
26. maj 2017 - kl. 8:34 - af 020838
Voerså Ferie holder åbningsfest lørdag den 27. maj klokken 14 også for at indvi de nyrestaurerede lokaler og omgivelser, der har fået et løft for godt et par millioner kroner.
Fra klokken 14 vil der være underholdning ved Ibsens Kapel, og der er velkomstdrinks til alle vokse og is til alle børn.
Dagen vil også være en rigtig god anledning til at prøve stedets populære stenbagtte pizzaer og måske en tur på åen i kano. Voerså Feries dejlig sted har i øvrigt også det gode solide danske navn Riverside Voersaa ikke mindst af hensyn til de mange udenlandske gæster.
Irmelin og Johnny Olsen med familie glæder sig til at tage imod lørdagens gæster, og værtsparret glæder sig over stor interesse for det kendte sted, der har eksisteret siden 1929. Johnny er 3. generation med nøglen til det hele.
-Vi får rigtig mange bestillinger lige nu helt ind i 2019, og det er til selskaber, spisning og overnatning, så det er vi meget glade for. Vi vil jo rigtig gerne være hele egnens sted, som det var før i tiden, og vi laver mange arrangementer på vores nye sceneområde, siger Johnny Olsen.
Adressen er Østkystvejen 344 i Voerså – se mere om stedet her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Voerså Ferie holder lørdag
fest på Riverside Voersaa' til en bekendt