
Støjreglement kommer til at berøre alle i hele kommune
25. maj 2017 - kl. 15:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Debatten omkring forskrift for udendørs musikarrangementer i Skagen er livlig og Venstre bliver endnu engang bekræftet i, at den holdning vi har indtaget, er den bedste for såvel erhvervet som for borgere, der er bosat i Skagen.
Det er meget vigtig viden, at selv om turisterne overnatter andre steder i kommunen, så er Skagen den turistmagnet, som de tiltrækkes af.
Skagen er identisk med liv, shoppingmuligheder, hygge på en cafe og udendørs musik underholdning.
Vi finder forslaget, som er udarbejdet af Skagen Hotel og Restauratørforeningen, overskueligt og nemt tilgængeligt.
Alle datoer og alle tidspunkter er kendte.
Det kan alle forholde sig til og agere ud fra det.
Venstre ønsker på ingen måde at skade hverken turismen, jobskabelsen eller erhvervet i Fr havn Kommune.
På ugens Turistkonference, som blev afholdt af Stena Line, var appellen, at kommunen skal være kreativ omkring nye tiltrækningmuligheder.
Så skal vi da ikke starte med at save den gren over vi allerede sidder på!
Mvh Jytte Høyrup (V)
Borgmesterkandidat
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Støjreglement kommer til at berøre alle i hele kommune' til en bekendt