Oplev Sæbys smukke kyst<br> med DN og Hjerteforeningen

Oplev Sæbys smukke kyst
med DN og Hjerteforeningen

23. maj 2017 - kl. 14:11 - af

Søndag den 11. juni klokken 10 går starten til årets Kystvandring langs den smukke kyst ved Kattegat ud for Sæby. Her kan man kombinere en smuk gåtur med frisk luft, motion og viden om en del af Danmarks smukkeste natur.

Danmark er rigt på smukke kystområder. Og når Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening denne dag inviterer alle danskere med på Kystvandringen, er der rig mulighed for at opleve den danske natur fra sin allerflotteste side. I år står de to foreninger bag en lang række arrangementer på landsplan – blandt andet i Sæby med start ved Sæby Søbad.

Kysterne i Danmarks er enestående i international sammenhæng. Danmarks 7.300 kilometer kyststrækning er et fælles gode, som vi skal værne om. Ved kysten er naturen og naturkræfterne helt synlige.

Kystvandringen skal både styrke danskernes lyst til at røre sig og deres kærlighed til den smukke danske natur.

– Det er oplagt at benytte naturen, når man skal motionere, frem for altid at søge mod sportshaller, fitnesscentre og så videre. Særligt hvis man bor tæt på et kystområde, som her i Sæby, udtaler formand for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo.

Vandreturen starter ved Sæby Søbad, og der gås nordpå, inden der vendes, når man har gået 30-40 minutter. Undervejs er der en lille forfriskning i form af vand og frugt. Tilmelding er ikke påkrævet, og det er gratis for alle at deltage.

Detaljer om alle vandreturene kan ses på www.kystvandringen.dk, og man kan følge Kystvandringen på Facebook via www.facebook.com/kystvandringen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oplev Sæbys smukke kyst
med DN og Hjerteforeningen'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER