FOF-nyhed i Sæby: Kursus
i Det Litterære Vendsyssel
20. maj 2017 - kl. 0:42 - af 020838
FOF – din aftenskole – præsenterer i efteråret et spændende kursus i Sæby med fokus rettet mod de forfattere, der opholdt sig i kortere eller længere tid i Sæby og Bangsbo ved århundredeskiftet.
Der læses tekster af blandt andre Herman Bang, Gustav Wied og Henrik Ibsen, og der kan eventuelt indgå en byvandring, hvor deltagerne ser de steder, hvor de berømte forfattere virkede.
Kurset løber over 10 gange fra den 28. september til den 7. december med Per Brønnum Wilhelmsen som underviser på Sæby Bibliotek.
Pris: kr. 760
Se mere og bestil hellere plads i god tid her
FOF Vendsyssel – din aftenskole – er skolen med fantastisk energi har udviklet sig til en stor og betydningsfuld dag- og aftenskole med en særdeles bredspektret palet af muligheder for som kursist at engagere sig i næsten alt indenfor hjerne, krop og kreativt.
Der er etableret flere seniorhøjskoler med så stor succes, at der er lange ventelister. Skolen har mange kulturoplevelser; udbuddet er internationalt præget og vidtfavnende fra dansk for ordblinde, IT, foto og musik til internationale undervisere i sprog og madlavning, svømning for kræftopererede, foredrag og sågar ”Taffel på Sæbygaard” i samarbejde med Vendsyssel Symfoniorkester.
FOF-Vendsyssel driver aftenskole i kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev samt Jammerbugt. Skoleleder er Kirsten E. Højrup, og hovedkontoret findes i Hjørring.
Se mere om de mange hold og tilmelding ved at klikke her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FOF-nyhed i Sæby: Kursus
i Det Litterære Vendsyssel' til en bekendt