
Frigga spredte budskabet
om Sæby på Uldfestival
15. maj 2017 - kl. 10:00 - af 020838
Pernille Frigga Kragkær var i weekenden på det, hun betegner som en fantastisk uldfestival i Saltum. Uldfestivalen plejer altid at foregå inde i selve Saltum by, men i år havde arrangementet flyttet adresse, ud til Jambo Camping, hvor der både var plads til parkering og til de store festivaltelte.
-Et løft af format til festivalen, både for os udstillere men bestemt også for de besøgende.
-Lørdag var klart den dag med flest besøgende, faktisk så mange, at flere holdt i kø næste en time for at komme ind på pladsen med bilen. Så det var en kæmpe success.
– For mig betyder det simpelthen så meget at møde kunderne i alle mulige forskellige rammer, og jeg elsker de forskellige messer.
-Kunderne er altid så positive og tilfredse. Elsker mine designs, og kommer for at sige hej, og give mig en krammer. Jeg kan slet ikke få nok. Den positive energi giver så meget lyst til at udvikle og være endnu mere på.
-Fordi jeg, sammen med blandt andre arkitekten Michael Morell, vil gøre alt, for at få mere liv til Sæby, markedsføre Sæby med kærlighed, kærlighedens by, oplevelsens by, hyggens by, havde jeg et Frigga ❤ Sæby skilt med.
-Jeg havde kataloger omkring Sæby, der blev delt ud til feriegæsterne, som i øvrigt er meget interesseret i Sæby, fortæller Frigga fra Vestergade i Sæby.
Uldfestivalen i Saltum bliver besøgt af danskere fra hele Danmark, men også svenskere, nordmænd og tyskere.
-Så ved at brande Sæby på de arrangementer, jeg deltager i, kan jeg med min lille butik ramme mange forskellige målgrupper. Et af de nye mål med de arrangementer, jeg deltager i, er at brande Sæby som kærlighedens by.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frigga spredte budskabet
om Sæby på Uldfestival' til en bekendt