
Fik sund motion i regnvejr
på kløverstierne i Sæby
11. maj 2017 - kl. 9:17 - af 020838
Omkring 25 deltagere var trods regnvejret mødt op på havnen i Sæby, da Hjerteforeningen Sæby havde indbudt til motion på kløverstierne onsdag aften.
Der blev travet, løbet og cyklet, og deltagerne fordelte sig på de fire ruter, som er henholdsvis 2,5 km, 5 km, 7,5 km og godt 21 km rundt omkring i både det centrale Sæby og helt ud i periferien af byen.
Ud over at få en omgang sund motion og få pulsen godt i vejret blev der også plads til en hyggelig passiar undervejs.
Formand for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo, peger på, at det sundt for helbredet med jævnlig motion – ikke mindst er det sundt at få pulsen i vejret – også når det gælder hjertet, og hun opfordrer til, at folk benytter de gode muligheder for at få motion på såvel kløverstierne med start på havnen og på Hjertestien gennem Gybels Plantage.
På Hjertestien afvikler Hjerteforeningen i øvrigt en frisk travetur hver tirsdag formiddag klokken 10 med start fra P-pladsen ved Kjeldgårdsvej.
På billedet er det formand for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo, der byder velkommen til de fremmødte motionister. Foto: Bo Baake
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fik sund motion i regnvejr
på kløverstierne i Sæby' til en bekendt