Indsigelse til byggeri<br> på Rolykkevej i Sæby

Indsigelse til byggeri
på Rolykkevej i Sæby

6. maj 2017 - kl. 10:39 - af

Redaktionen har modtaget: I forbindelse med det planlagte byggeri på Rolykkevej 2-4, vil beboerne på Åvej hermed indgive en klage.

Vi vil først og fremmest tilkendegive vores opbakning til boeboerne på Rolykkevej, som via advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, har gjort indsigelser mod projektet løbende.

vi er forundrede over, at et projekt ikke er blevet præsenteret for beboerne på Åvej, som også bør regnes for byggeriets nærmeste naboer. Byggeriet vil få indflydelse på beboernes privatliv i en sådan grad, at det kan nedsætte herlighedsværdien væsentligt især på husene med sydvendte haver.

Beboerne på Åvej 5, har i oktober 2015 købt huset pga. den ro og det privatliv, som de ikke har kunnet finde andre steder. Dette var et fremragende sted at stifte familie, et sted hvor børnene uforstyrrede ville kunne lege i haven, uden tilskuere fra boligbyggeri.

Og ikke mindst blev de betagede af det sprudlende dyreliv i området, hvor der er en stor bestand af flagermus, som lever i de træer, som sandsynligvis også vil blive fældet.

I og med at vi på Åvej er så lavt beliggende i forhold til Rolykkevej, har vi ikke en chance for at afdække haver mm, hvorfor privatlivet bliver krænket. Dette finder vi dybt uacceptabelt.

Med tanke på det store Masterplan Sæby projekt, hvori der netop plæderes for at tiltrække børnefamilier til byen, føler vi at byggeriet her har modsat effekt. For det første er det allerede i gang med at skræmme tilflyttere væk, endnu før det er gået i gang, og for det andet er det ikke et byggeri der tiltrækker børnefamilier.

Turister kommer her til byen pga. den gammeldags stemning, hyggen, den smukke natur og de fine, bevaringsværdige bygninger. Bæredygtigt nybyggeri kan man se nok af andre steder. Det er ikke en del af denne gamle, charmerende købstads varetegn.

Vi oplever at de mange tomme byggegrunde, ufærdige byggeprojekter og salgsejendomme, der omdannes til udlejnings lejligheder rundt om i byen, taler deres tydelige sprog. Der er ikke brug for mere nybyggeri i byen, der er brug for forskønnelse og bevaring af den gamle købstad som tiltrækker turisterne.

Vi opfordrer til gengæld politikerne til at lade sig inspirere af arkitekt Michael Morells fine byggeri, hvor han har bragt en gammel bygning tilbage til den oprindelige stand. Se, dét er byfornyelse og forskønnelse.

Sæby er afhængig af turisme, natur og byens skønhed og idyl. Vi vil inderligt appellere til, at I vil genoverveje jeres beslutning, og gøre det rigtige for byen. Nemlig at bevare den fredede bygning på Rolykkevej.

Med venlig hilsen beboerne
Åvej
Sæby

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indsigelse til byggeri
på Rolykkevej i Sæby'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger