Vild med vand på Sæby Havn<br> drøftes i Teknisk Udvalg

Vild med vand på Sæby Havn
drøftes i Teknisk Udvalg

5. maj 2017 - kl. 0:20 - af

Teknisk Udvalg vil på næste møde mandag den 8. maj drøfte en ansøgning fra ”Vild med vand” på Sæby Havn. Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at Teknisk Udvalg godkender ansøgningen, og at der udbetales 10.000 kr. til ”Vild med Vand” udvalget fra dispositionskontoen.

På udvalgsmødet den 5. december 2016 besluttede Teknisk Udvalg at afsætte 10.000 kr. fra dispositionspuljen til de lystbådehavne, der nedsætter et ”Vild med Vand”- udvalg. Formålet med initiativet er at skabe aktiviteter i og på tværs af lystbådehavnene i Frederikshavn Kommune og er et led i projekt ”Ej BLÅT til pynt – liv langs 100 km kystlinje”.

Teknisk Udvalg besluttede, at ansøgeren skal opfylde følgende 3 kriterier for at få adgang til midlerne:
etablering af et bredt sammensat ”Vild med Vand”-udvalg midlerne skal bruges på aktiviteter, som inddrager lokalområdet, og som understøtter havnens udvikling mod at blive et attraktivt og levende miljø udvalget melder sig som ”Vild med vand-havn” i regi af FLID/Dansk Sejlunions projekt og indgår forventningsaftale med projektsekretariatet

Kriterierne har bl.a. til formål at mobilisere samarbejde mellem relevante aktører og foreninger på havnen eller i nærmiljøet. Teknisk Udvalg besluttede desuden, at det er muligt at ansøge om midlerne i hele 2017, selvom aktiviteterne ikke nødvendigvis skal være afholdt samme år.

Beløbet kan tildeles én gang pr. lystbådehavn, og ansøgerne skal kort redegøre for afholdte og planlagte aktiviteter senest 6 mdr. efter udbetaling af de 10.000 kr.

Ejendomscenteret har modtaget en fælles ansøgning fra repræsentanter fra Sæby Havn, Sæby Sejlklub, Sæby Ro- og Kajakklub, Sæby Rednings- og Bjærgelaug, Klostergydens Fisk og Kystmuseet.

I ansøgningen fremgår det, at førnævnte aktører ønsker at oprette et ”Vild med Vand”-udvalg, hvorfor de ansøger om at få udbetalt 10.000 kr. til igangsætning af aktiviteter i Sæby Havn.

Ansøger oplyser, at midlerne skal anvendes i forbindelse med ”Havnens Dag” den 10. juni 2017, hvor de involverede aktører bl.a. bidrager med følgende aktiviteter:
-Åben sejlbåd – kom ombord på en sejlbåd og få en snak om sejlerlivets glæder
-Åben sauna og koldvands bad
-Badedyr i havnebassinet – og demonstration af Kajakpolo
-Forsmag på Sæby Svømmehal/DGI`s Resque Camp der afholdes i uge 31
-Prøv at sejle kajak og/eller robåd
-Demonstration af Stand up paddling (SUP) – mulighed for at prøve
-Åben Klubhus hos Sæby Havn, Sejlklubben, Kystredningsstationen, Ro- og Kajakklub
-Gratis is uddeles fra iskiosken
-Få en unik oplevelse på vandet med en af landets hurtigste speedbåde
-Makrel- og andre smagsprøver
-Skagen Bryghus kommer på besøg med smagsprøver
-Gæt en fisk og dens vægt og vind 4 stjerneskud
-Fine præmier til den, der fanger den største fisk (flere kategorier)
-Demonstration af dykning ved Frederikshavn Sportsdykker klub
-Redningsdemonstration med helikopter ∙ Kanonsalut ved Tordenskjoldsforeningen – 3 skud kl. 13.

I ansøgningen bekræftes, at Sæby Havn er tilmeldt som ”Vild med Vand-havn” i regi FLID/Dansk Sejlunions projekt.

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vild med vand på Sæby Havn
drøftes i Teknisk Udvalg'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER