Tænd lys i vinduet 4. maj
for at mindes befrielsen

4. maj 2017 - kl. 8:29 - af 020838

I aften – den 4. maj – kan vi mindes og hylde vore helte, der satte livet på spil og i mange tilfælde også mistede det i modstandskampen mod tyskerne i 2. Verdenskrig.

Vi mindes med levende lys i vinuderne en mørk tid, som aldrig må glemmes – her friheden og spor efter besættelsen

Frihedsbudskabet
Om aftenen den 4. maj 1945 skete det, som mange danskere havde ventet på siden 9. april 1940. Nyheden om, at de tyske tropper i Danmark overgav sig, indløb. Danmark blev efter fem års besættelse igen et frit land.

Det var journalisten Johannes G. Sørensen, der kom til at videregive kongens budskab om, at tyskerne havde besat Danmark den 9. april 1940. Tilfældigvis blev det også ham, der kom til at meddele danskerne nyheden om, at besættelsen var ophørt.

På befrielsesaftenen ca. Johs. G. Sørensen i England og lavede dansksproget radio på BBC. I sine erindringer skriver han, at dagen havde været præget af venten, usikkerhed og til tider modstridende meddelelser.

Frihedsbudskabet blev læst i den danske radio på BBC kl. 20.35 den 4. maj 1945. Lyt til det ved at klikke her.

Udsendelsen startede som vanligt med “V-signalet” og en bid af “Prins Jørgens march”. Derefter gik Johannes G Sørensen i gang med at læse de forskellige nyheder op, men han nåede kun få minutter ind i udsendelsen, før kollegaen Flemming Barfoed kom og puffede ham i ryggen og helt forpustet stammede, at tyskerne havde kapituleret.

Da kollegaen kom ind, havde Sørensen slukket for mikrofonen, men efter at være blevet sikker på, at “den var god nok”, tændte han igen gav meddelelsen videre -og altså uden manuskript: “I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Lys på befrielsesaftenen
Det var ikke alle, der havde levende lys i vinduerne på befrielsesaftenen. Men skikken spredte sig hurtigt. Både via erindringer og gennem datidens aviser får man indtryk af, at mange – helt spontant – illuminerede deres vinduer. Men efter fem års besættelse og rationering, var stearinlys ikke dét, man havde mest af.

Beretninger fra datiden nævner hyppigt “lys, der strømmede ud ad vinduerne”, og når de forhadte mørkelægningsgardiner blev revet ned, kunne i hvert fald det elektriske lys strømme frit ud ad vinduerne for første gang i mange år. Naturligvis var der også mange, som havde en lille “nødbeholdning” af stearinlys liggende, og som ofrede dem på den glædelige begivenhed. Nogle aviser nævner også, at man lod flagene hejse, selvom solen var gået ned.

I København skrev dagbladet “Politiken” at “Ud på aftenen tændtes stearinlys i mange vinduer, levende varme lys, som brændte for fredens og menneskelighedens sejr”. Især i årene umiddelbart efter befrielsen blev skikken meget udbredt, ikke mindst fordi der blev gjort en organiseret indsats for at mindes de faldne på denne måde.

Tiden op til befrielsen
Frem mod maj 1945 havde situationen i Danmark udviklet sig markant. I 1943 var samarbejdspolitikken ophørt. I 1944 havde mange danskere rejst sig mod besættelsesmagten i den store folkestrejke. Politiet var også blevet opløst i 1944.

Ude i verden gik det også dårligt for Nazityskland, der tabte mere og mere terræn til de allierede tropper, som langsomt men sikkert nærmede sig Berlin. Tyskerne overgav sig officielt i et telt på Lüneburger Heide i Nordtyskland. Her havde den britiske feltmarskal Montgomery sit hovedkvarter, og her modtog han de tyske officerer, somden 4. maj kom for at undertegne kapitulationen.

Her er London, BBC sender til Danmark
Den engelsk radio BBC sendte dagligt nyheder på dansk, så danskerne på den måde kunne følge med i krigens gang uden tyskernes censur. Aftenen den 4. maj var ingen undtagelse. Midt i en nyhedsudsendelse blev speakeren afbrudt og kunne efter en kort pause meddele, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark havde overgivet sig.

4. maj om aftenen
Efter det glade budskab i radioen gik mange danskere på gaden for at fejre, at de tyske tropper i Danmark overgav sig. Gader, stræder og større pladser rundt om i de danske byer blev fyldt med glade mennesker, der mange steder brændte deres mørklægningsgardiner af for at fejre den gode nyhed. De tyske tropper var dog stadig i landet, hvilket flere steder skabte en lidt spændt stemning mellem glade danskere og tyske soldater.

5. maj
Det var først om morgenen den 5. maj, at de tyske tropper officielt overgav sig. Dette blev fejret i landet efter kl. 8, hvor blandt andet kirkeklokkerne begyndte at ringe for at fejre befrielsen. Den 5. maj klokken 16.32 ankom de første britiske soldater til Danmark. Det var den britiske generalmajor Dewing, der landede i Kastrup sammen med 100 faldskærmssoldater.

Soldaterne kørte ind til Københavns centrum, hvor de fik en overstrømmende velkomst. Den britiske feltmarskal Montgomery kom på et kort besøg i Danmark den 12. maj. Hans fly landede ved middagstid i Kastrup. Derefter blev Montgomery kørt i triumftog gennem byen.

Kaos, lovløshed og nervøsitet
Rundt om i landet begyndte modstandsfolk at anholde folk, som, de mente, havde haft for tæt et forhold til tyskerne eller ligefrem arbejdet sammen med dem. Nogle af de såkaldte tyskertøser blev endda klippet skaldet og jagtet nøgne rundt i gaderne. Andre steder kom det til skudvekslinger mellem modstandsfolk og danskere i tysk tjeneste.

Desværre skete det også, at danske modstandsfolk beskød andre modstandsfolk, som de troede var medlemmer HIPO. Alene i København blev 83 mennesker dræbt og op mod 500 såret i dagene efter befrielsen.

Efterspillet
I dagene efter 5. maj begyndte de tyske soldater rundt om i landet at rejse hjem. Mange af dem måtte gå hele vejen tilbage til Tyskland. Flere af de danskere, der havde arbejdet for tyskerne, måtte overgive sig til danske modstandsfolk uden at vide, hvad der ville ske dem.

Den 8. maj blev Rigsdagen igen åbnet. En af de første nye love var lov nr. 259 om forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Loven blev kaldt Forræderiloven.

Den højeste straf for at bryde denne lov var dødsstraf. 79 mennesker i perioden 1945-50 blev dømt til døden? Af dem blev “kun” 46 rent faktisk slået ihjel. Dødsstraffen var ellers blevet afskaffet ved lov i 1930, og den sidste henrettelse der før var foretaget helt tilbage i 1892.

Tidslinje for befrielsen i Danmark

4. maj:
Det meddeles via radio, at de tyske tropper i bl.a. Danmark overgiver sig.
5. maj:
Klokken 8.00 overgiver de tyske tropper sig officielt.
Klokken ca. 16.30 ankommer engelske tropper til Kastrup Lufthavn.
En nye samlingsregering udråbes.

6. maj:
Den Danske Brigade vender hjem til Danmark.
7. maj:
Rønne og Nexø bombes af sovjetiske fly.
8. maj:
Rigsdagen åbner igen.
9. maj:
Bornholm befries af sovjetiske tropper, der dog først forlader øen i 1946.

Lyt til befrielsesbudskabet ved at klikke her.