Bare rolig: Sirenen<br> er blot den årlige test

Bare rolig: Sirenen
er blot den årlige test

3. maj 2017 - kl. 10:28 - af

Præcis klokken 12 tester Beredskabsstyrelsen, om varslingssystemet virker, så sirenen er altså ikke for alvor.

Når Beredskabsstyrelsen tester varslingssystemet er der altså ingen grund til at reagere, og det sker i øvrigt hvert år den første onsdag i maj på det, der har fået navnet Store Hyledag.

Der er særligt to grunde til, at det sker.

– Sirenerne er det helt store håndtag til at advare befolkningen, og vi skal sikre os, at sirenerne virker. Vi skal også sikre os, at folk ved, hvad de skal gøre, hvis sirenerne hyler, så derfor tester vi systemet på Store Hyledag, siger Lars Aabjerg Pedersen fra Center for Krisekommunikation i Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er ikke kun sirenerne, der kommer i aktion onsdag klokken 12. Også app’en Mobilvarsling, der viderebringer advarsler fra myndighederne på mobiltelefonen ved større ulykker og katastrofer, testes sammen med sirenerne.

Derudover testes det sms-system, som døve og hørehæmmede kan tilmelde sig for at blive advaret, når der sker større hændelser.

Under onsdags test lyder der tre signaler:

1. Varslingssignalet lyder: Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.

2. Varslingssignalet gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet.

3. Afvarslingssignal: Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang, ensartet tone, som varer 45 sekunder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bare rolig: Sirenen
er blot den årlige test'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER