![Sæby kan blive kendt som<br> en spændende eventby Sæby kan blive kendt som<br> en spændende eventby](https://saebyavis.dk/wp-content/uploads/2017/05/morell-container1_600x250.jpg)
Sæby kan blive kendt som
en spændende eventby
2. maj 2017 - kl. 8:18 - af 020838
Masterplan Sæby rummer plads til mange spændende tanker, projekter og initiativer, der kan skrue op for fremtiden, og intet kommer af sig selv.
Der er to muligheder for fremtid; den ene, hvor der ikke sker noget nyt, og den anden, hvor der kommer til at ske en hel masse nyt og spændende, der kan være med til at slå Sæbys navn fast som et sted, man bare skal være.
Vi vil gerne have flere indbyggere, og vi vil gerne have flere gæster.
De to lagt sammen giver positiv udvikling, liv i butikkerne, flere arbejdspladser, en spændende og levende by.
Det kræver også mod og vilje til at tænke anderledes og ud af containeren, undskyld udtrykket, og det tør den spændende arkitekt Michael Morell i Sæby. Han tænker ud af boksen og kommer med åbne øjne og sind med nye streger, der på én og samme tid fører Sæby ind i fremtiden og holder fast ved de smukke traditioner og værdier.
SæbyAvis.dk har været heldig at få mulighed for at præsentere nogle af disse kreative streger og tanker. Vi tør godt være med til at tænke ud af boksen.
– Jeg elsker min by Sæby og tænker hele tiden tanker om nye projekter. Mange taler om, at Sæby skal være en event-by, og det er fint, men mange byer har jo også events. Derfor skal vi gøre noget helt specielt i Sæby, og så tænker jeg, at vi har brug for nogle bokse i smart design.
-Disse containere i alle mulige størrelser skal kunne flyttes rundt med en lokal vognmand, så man for eksempel kan have mobile scener til brug på torvet, havnen eller andre steder, små butikker, der er lige til at flytte rundt med, klublokaler blandt andet til vinterbaderne, eller måske roklubbens både opmagasineret i containere med glas i den ene ende, så det også bliver spændende og dekorativt at kigge på, forklarer Michael Morell.
-Containere kan både løse pladsproblemer og give mulighed for at kunne flytte rundt med tingene. Det er vigtigt at kunne være mobile og hurtige i denne tid. Jeg kan se rigtig mange muligheder i det her, og jeg forestiller mig, at vi ved hjælp af sponsorer kan opbygge en hel by af containere, der både reklamerer for stedet, eventen og for blandt andet banker, som så kunne bruge deres container også til deres eget brug.
Containerne kan laves i alle mulighed størrelser, stå alene eller sættes sammen som legoklodser til de forskellige events, og der kan hurtigt og smart opstilles en hel lille by for eksempel til marked, festival, sportsstævner, koncerter og lignende.
Alt er i spil i dette foreløbige tankespil – og alle kan være med…
Morell Architecture
Grønnegade 3, 9300 Sæby
www.morell-arch.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby kan blive kendt som
en spændende eventby' til en bekendt