Hjælpemidler drøftes på<br> Socialudvalgs-møde i Sæby

Hjælpemidler drøftes på
Socialudvalgs-møde i Sæby

1. maj 2017 - kl. 0:29 - af

Når Socialudvalget holder næste møde – i øvrigt med rundvisning på Ældrecentret på Gasværksvej i Sæby den 2.maj – drøfter udvalget blandt andet hjælpemidler.

Et af punkterne gælder ”Status på drift af Hjælpemiddeldepotet”.

I budgetforliget for 2016 blev forligspartierne enige om at sætte driften af Frederikshavn Kommunes hjælpemiddeldepot ud i konkurrence. Falck Hjælpemidler A/S vandt udbuddet og indgik kontrakt med Frederikshavn Kommune pr. 1. august 2016.

Ved overtagelsen flyttede depotet fysisk placering fra Aalborgvej i Sæby til Knivholtvej 11 i Frederikshavn. Alle medarbejdere blev overdraget til Falck med Zanita Andersen som afdelingsleder for hjælpemiddelenheden.

Et andet punkt gælder ”Lån et hjælpemiddel på Frederikshavn Bibliotek”.

Hjælpemiddelenheden i Center for Social og Sundhedsmyndighed og Biblioteket i Center for Bibliotek og Borgerservice er gået sammen om at give (ældre) borgere i kommunen mulighed for at låne mindre hjælpemidler på Frederikshavn Bibliotek på samme måde, som de kan låne bibliotekets materialer.

Mindre hjælpemidler er for eksempel rygbadebørste med skaft, kartoffelskræller med sugekop, påklædningspind, skruelågsåbner og så videre.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at muligheden for at låne et hjælpemiddel bidrager til at gøre (ældre) borgere mere selvhjulpne, gøre deres hverdag lettere og dermed højne livskvaliteten. Muligheden for at låne et af de mindre hjælpemidler med sit lånerkort (sygesikringsbevis) kan hjælpe (ældre) borgere med at løse flere hverdagsproblemer og udfordringer i dagligdagen selv.

De kan få kendskab til hjælpemidlet og uden omkostninger afprøve det i privaten for at finde ud af, om det er brugbart for dem.

De (ældre) borgere ved ikke nødvendigvis, at disse hjælpemidler eksisterer, og flere forestiller sig måske ikke, at de kan få gavn af et hjælpemiddel. Ved at låne hjælpemidlerne på Frederikshavn Bibliotek kan de (ældre) borgere afprøve deres funktioner og virkning, inden de eventuelt selv køber. De (ældre) borgere, der kan selv, får muligheden for i større grad at være selvhjulpne.

Frederikshavn Bibliotek udstiller hjælpemidlerne på biblioteket. Her kan borgerne låne et tilsvarende eksemplar af det pågældende hjælpemiddel med hjem. Udlånseksemplaret er i en pose, påført stregkode, rengøringsinstrukser og informationer om indkøb af det enkelte produkt (ofte en hjemmeside).

Det enkelte produkt udlånes i 14 dage. Center for Social og Sundhedsmyndighed og Center for Sundhed og Pleje stiller hver en medarbejder til rådighed på Frederikshavn Bibliotek hver 4. uge, hvor de svarer på spørgsmål, tjekker hjælpemidlernes renhed/tilstand og er behjælpelige med viden og nye tiltag på hjælpemiddelsområdet.

Hele processen starter op på Frederikshavn Bibliotek – i vante og trygge omgivelser, så det at låne et hjælpemiddel ikke bliver mere eller mindre specielt end at låne en bog. Udvalget forventer at annoncere tiltaget i de lokale aviser og på kommunens hjemmeside.

Det forventes, at processens evalueres i efteråret 2017, hvor der også bliver taget stilling til eventuel videreførelse af konceptet.

Start af det nye tiltag ventes i løbet af juni 2017 med et pilotprojekt, der afprøves på biblioteket i Frederikshavn, hvorefter projektet evalueres og vurderes med henblik på eventuelt udbredelse og videreførelse.

Sagen sendes efterfølgende til orientering i Ældre- og Handicaprådene. Social-, sundheds og kulturdirektøren indstiller, at Socialudvalget og Kultur- og fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjælpemidler drøftes på
Socialudvalgs-møde i Sæby'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER