
Arkivfoto: Henrik H. Christensen
Skjold Sæby spillede 1-1
i Holstebro søndag
30. april 2017 - kl. 18:07 - af 020838
Skjold Sæbys fodboldherrer hev et flot point med hjem fra Holstebro søndag eftermiddagefter 1-0 på mål af unge Morten Honore efter en times spil. Udligningen kom 10 minutter senere, hvor Sæby ellers havde styringen og chancer til en sejr.
-Det ser stadig fornuftigt ud med spillet, men som bundhold har vi ikke heldet, og så fik vi en noget uheldig start på kampen, da vores Mads Boelskiftet i første halvleg fik en hård bold lige i ansigtet, fortæller Sæbys træner Nikolaj Dorff.
-Han faldt om og måtte hjælpes fra banen og var i perioden uden bevidsthed. Heldigvis var der en læge på stadion, og vi fik fat i en ambulance. Det så meget uhyggeligt ud, og vi var alle sammen noget berørte. Hjemmeholdets spillere hjalp til, og publikum klappede ham ud af banen, så det lunede lidt.
Mads Boelskiftet blev kørt til sygehuset i Herning, og heldigvis havde Sæby én fan med i bussen til Holstebro, og han blev sendt med ambulancen.
-Bussen kørte så vej af sygehuset på vej hjem. Mads fik taget den sidste blodprøve og fik lov at komme med hjem i bussen sammen med hele holdet og den ene fan. Mads har fået hjernerystelse og har det efter omstændighederne ok, hvilket vi som lovet også ringede til Holstebro og fortalte.
-Det blev de glade for, så på den måde var der også noget positiv i den noget barske oplevelse at se en holdkammerat falde bevidstløs om, fortæller træner Nikolaj Dorff.
Kort efter den episode og afbrydelse blev kampens dommer skadet. Heldigvis var der en anden dommer på stadion, som trådte til og vogtede flaget resten af kampen.
Skjold Sæby spiller på hjemmebanen Sparekassen Vendsyssel Arena på lørdag den 6. maj klokken 13.30 mod Aarhus Fremad.
Sæbynitter er stadig sidst i landets fjerde bedste række – Danmarksserien – og har brug for en sejr på lørdag og håber på stor opbakning fra mange tilskuere på sidelinjen.
-Vi glæder os til kampen på lørdag og til at fortsætte det gode spil. Nu må det vende for os, så vi også får sejre. Vi har tabt to gange til Aarhus Fremad, men vi har spillet lige op med dem, og de er ikke bedre end os, siger træner Nikolaj Dorff.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold Sæby spillede 1-1
i Holstebro søndag' til en bekendt