Drikkedunke til skoleelever<br> i Frederikshavn Kommune

Billedet er fra Hørby Skole.

Drikkedunke til skoleelever
i Frederikshavn Kommune

26. april 2017 - kl. 13:27 - af

Forsyningen uddeler igen i år drikkedunke til glæde for eleverne i indskolingen på kommunens skoler.

”Hvor kommer vandet fra?” Dette spørgsmål bliver skoleelever i Frederikshavn Kommune spurgt om i forbindelse med at Forsyningen besøger flere skoler for at give drikkedunke til elever i 0.-2. klasse.

Elevernes bud på spørgsmålet har indtil videre været mange og kloge – heriblandt mener de, at vandet kommer fra vandhaner, fra skyerne på himlen, fra renseanlæggene eller at vandet sprøjter op fra store gejsere.

Ældgammelt men stadig friskt
På skolerne fortæller Lenette Klejn fra Forsyningen, at vi henter drikkevandet fra grundvandet i ca. 60 meters dybde, hvilket svarer til Cloostårnets højde.

Det friske drikkevand, som vi tapper fra hanerne, har måske været igennem en dinosaurer, eller forældrene kan have kørt på slæde på vandet i form af sne. Vandet er sidenhen sivet ned i jorden, hvor det er blevet til grundvand. Vi pumper vandet op fra jorden, og filtrerer det på vandværkerne. Herefter fører vi det ud til vandhaner til boliger, på virksomheder, til skoler med videre i kommunen.

Vand fra hanen er renest
Med drikkedunkene vil Forsyningen gerne oplyse elever og forældre om, at vand fra hanen er den billigste og sundeste måde at slukke tørsten på.

Drikkedunkene har i år et smart og slankt design, der gør det nemt for børnene at holde om flasken. Drikkedunkene er naturligvis testet fri for skadelige stoffer.

Vi forventer på nuværende tidspunkt at uddele mere end 1.700 drikkedunke til elever i kommunens indskoling.

Det er stadig muligt at lave aftale med Forsyningen om at komme på besøg med drikkedunke.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Drikkedunke til skoleelever
i Frederikshavn Kommune'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger