Sæby Å skal være levende<br> med leg og oplevelser

Sæby Å skal være levende
med leg og oplevelser

22. april 2017 - kl. 10:29 - af

Sæby Å kan blive et rigtigt stort aktiv for byen og med få midler forandres og genoplives med leg, musik og oplevelser, der vil binde by og havn sammen på en smuk og udfordrende måde.

En levende promenade langs åen, der enkelte steder forsynes med spredte platforme i form af moderne åkander, hvor der både kan leges og fiskes fra.

Kano og kajak i stille bevægelse og med måske en anelse romantik, en lille flydende scene med smukke klassiske toner, træbroer forsynes med nyt design og beklædes med både fascinerende arkitektonisk ynde og lys, ja, og så en masse mennesker, der har lyst til at være dér.

Smukke tanker og spændende planer, som er født og opvokset i en lokal arkitekts myldrende vrimmel af projekter og flyttetrang. Der må gerne skabes noget nyt og spændende, og det skal gøres i nænsom kærlighed til det eksisterende.

Michael Morell er en spændende arkitekt i Sæby, som tænker ud af boksen og med åbne øjne kommer med nye streger, der på én og samme tid fører Sæby ind i fremtiden og holder fast ved de smukke traditioner og værdier.

-Jeg elsker Sæby og går mange ture med udgangspunkt fra Vandværksgrunden, hvor jeg kan være nervøs for, at kommunen vælger en alt for nem løsning. Vi skal tænke stort og binde byen sammen lige fra havnen, Byparken, Vandværksgrunden og videre op i byen.

-Vi skal have flere mennesker til at gå fra havnen op til byen også langs åen, og derfor kunne det være dejligt, hvis der var nogle oplevelser på vejen. Børn vil bare være der, fordi der er aktiviteter, fordi der sker noget.

-De grimme broer af pindebrænde; hvorfor ikke gøre dem mere spændende med beklædning og lyssætning. Jeg kalder broerne i mine tanker for Østpassagen og Vestpassagen, og så skal man kunne sejle på åen. Den anden vej skal vi også have folk til at bevæge sig fra byen til havnen. Lad os begynde at binde byen og havnen sammen.

-Jeg kunne også tænke mig at sidde ved Vandværksgrunden og nyde en klassisk koncert. Kommunen ejer jo grunden, så det må være i alles interesse af skabe noget smukt, aktivt og spændende.

Michael Morell kaster nu en række nye tanker og projekter på bordet og håber, at nogen samler dem op og gør noget ved det.

– Det er bare nogle tanker, som jeg tegner, når jeg har tid. Vi skal passe på ikke at gå i stå i Sæby, og hvis vi kan blive kendt for noget udfordrende og spændende arkitektur med masser af aktiviteter og oplevelser, så vil det også trække mange nye mennesker til Sæby. Vi skal have mere kvalitet i byen, siger Michael Morell.

Morell Architecture
Grønnegade 3, 9300 Sæby
www.morell-arch.dk

2 kommentarer til “Sæby Å skal være levende
med leg og oplevelser” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Sæby Å skal være levende
med leg og oplevelser”

  • Søren Visti Jensen

    Spændende tanker – og bundet sammen med faunapassage og aktiviteter på de to store græsarealer på begge sider af åen umiddelbart før havnekiosken, så kunne byen for releativt få midler få en helt anden appel til både turister og kommende fastboende!

  • Fantastiske tanker. Visioner og nytænkning i stedet for altid modstand imod fremskridt og udvikling

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Å skal være levende
med leg og oplevelser'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger