Sparekassen Vendsyssel kom
med 15 nye vogne til golfklub
20. april 2017 - kl. 8:46 - af 020838
I Sæby Golfklub varede julen lige til påske i år: – Ikke kun på grund af frostvejret, der gik ind og drillede de morgenfriske golfspillere henover ugen, men da et højt ønske gik i opfyldelse:
Lars Høst, afdelingsdirektør i den lokale Sparekassen Vendsyssel, Sæby kunne tirsdag den 18. april 2017 overrække 15 spritnye udlejningsvogne til Sæby Golfklub til stor glæde for nybegyndere, juniorer og gæster.
Det vagte jubel i golfklubben, hvor medlemmer og medarbejdere beundrende har lagt mærke til at de nye er i en helt anden kaliber end de 15 år gamle trolleys, der nu er erstattet.
Inge Thomsen, der er sekretær i Golfklubben udtaler:
-De nye udlejningsvogne er en fantastisk gave, som tilfører yderligere positive værdier til det samlede image, når man besøger Sæby Golfklub. Vi er Sparekassen Vendsyssel Sæby meget taknemmelige.
-Som det mest lokalt forankrede pengeinstitut i Sæby, føler vi kun, at det er naturligt, at vi støtter op om de lokale foreninger, herunder Sæby Golfklub, som vi i forvejen har et fantastisk godt samarbejde med. Jeg er sikker på, at både klubben og dens gæster får stor glæde af disse nye trolleys i mange år frem, siger afdelingsdirektør Lars Høst fra Sparekassen Vendsyssels Sæby afdeling.
Sparekassen Vendsyssel er platinsponsor og fast samarbejdspartner i Sæby Golfklub, hvor årligt 806 medlemmer og tusindevis af gæster nyder godt af de velplejede golfbaner til både rutinerede og uprøvede golfspillere.
Til sidstnævnte har Sæby Golfklub en såkaldt pay & play-bane, hvor alle er velkommen til at spille mod dagskort eller medlemskab.
På Pay & Play-banen pryder Sparekassen Vendyssels flag også på alle seks huller, så spillerne kan sigte mod den lokale sparekasses logo, når de forsøger at få bolden i hul.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sparekassen Vendsyssel kom
med 15 nye vogne til golfklub' til en bekendt